Drengene har fortalt, at mange af kammeraterne skal en masse spændende i vinterferien og i påsken. De synes, det er SÅ keeeedeligt, at vi skal blive i Danmark. Vi tager på camping med to teenagere uden computere og iPads.

Hvad er der fedt ved at lave ingenting og kede sig? Fordi det er i pauserne, vi lader op. Det er i pauserne, vi får tømt hjernen og mærker vores krop. Det er i pauserne, vi får de bedste idéer og de sjoveste lege opstår.

Efter en lang arbejdsdag, hentet børn, leget, lavet mad, badet, puttet… lægger vi ikke altid mærke til, hvordan vi har det. Det sker først, når vi falder om på sofaen, at vi opdager, hvor træt kroppen er. Blot en halv time, før vi kravler ind i seng. Det er genialt, at vores krop kan det. Den lukker ned for sig selv, mens vi knokler os igennem dagen. Kroppen fortæller os først, hvordan vi har det, når der er plads og ro til os.  Læs mere

Fra børn hører vi sandheden…og det kan godt nive ind imellem. Specielt, når der er tilskuere på.

En aften kom Michael hjem fra arbejde med kage – igen!!!! Selvom vi havde aftalt, vi skulle holde en pause med kagerne, fordi jeg var på kur. Derfor så jeg lidt ærgerlig ud i betrækket, da jeg så kagen.

Dagen efter gik Victor og jeg en tur med hunden. Jeg nyder at gå disse ture sammen med drengene. Ting dukker frem, når vi går der i stilhed. Når børn får en pause, dukker der ting op til overfladen, de trænger til at tale om. Derfor nyder jeg disse gåture. Denne tur handlede bare om mig! Læs mere

Søskendeskænderier Brevkasse af Marianne Thyboe

Jeg har fået dette brevkasse-spørgsmål fra en far:

“Hej Marianne,

Tak for de mange gode nyhedsbreve, som jeg læser med glæde.

Vi har tidligere skrevet sammen omkring forskellen på konsekvens og straf og derhjemme er vi fuldstændig enige med dig, men vi kommer nogen gange til at udøve ”straf” i stedet for ”konsekvens”? Ja, det sker jo nok en gang i mellem, når man som forældre er mest presset, men vil nu skynde mig at sige, at tonen derhjemme er god. Læs mere

Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg ikke meget for januar og februar. Jeg bryder mig ikke om blæst, regn, mørke og kulde (med mindre det sner). Jeg går i hi om vinteren. Sidder i min sofa under tæppet med en god bog og varm kop te. Det havde jeg det rigtig svært med førhen. I virkeligheden følger vi mennesker jo naturen.

Lige nu er vi som de små frø i jorden, der samler energi og kræfter til at spire til foråret. Når foråret kommer og de små sprøde spirer stikker op ad jorden, er de helt fine og porøse. De knækker let. Lige som os der, så snart det er forår mærker fornyet energi, og farer derudad – nogle gange alt for hurtigt. Vi er som de små sprøde spire, som må gå stille frem. Ellers bliver vi måske syge i løbet af foråret. Derfor bør vi lære af naturen.

Det er vigtigt at lytte til signalerne og tage den med ro. Der skal være en god vekslen mellem aktiviteter og pauser. Vi knækker nakken, hvis vi arbejder for meget og glemmer at lade op. Det er jeg – indrømmet – ikke så god til. Jeg har haft influenza i over 6 uger! Læs mere

Hold op hvor kunne jeg blive irriteret på min mand Michael, når vi var i byen med børnene.

Jeg opdagede altid, når der var optræk til ballade eller der var noget galt med drengene. (Vi havde et par livlige drenge, da de var små). Hvis Michael opdagede det, var det som regel for sent. Derfor endte det med at være mig, der forlod selskabet. Jeg forsøgte ind imellem at bede ham tage sig af det. Men bare det at skulle forklare, hvad der var sket. Ja så var katastrofen allerede blevet større. Så var det lettere, jeg tog mig af det. Læs mere

Forskellen på straf og konsekcens Artikel afMarianne Thyboe

Det må, da have en konsekvens i form af ingen spilletid, ingen venner på besøg eller en time-out, når vores børn gør noget de ikke må? Det er et supergodt spørgsmål, jeg fik fra en forælder på mit kursus. For jeg tror de fleste forældre har stået i en magtesløs situation, inklusive mig selv, hvor vi er endt med at straffe børnene – for så kan de vel fatte det!

Der er en vigtig forskel på straf og konsekvens.

Læs mere

Det er knap 3 uger siden, vi stod med champagneglasset og kransekagen og tænkte på alle vores nytårs fortsæt og ønsker for 2018.

  • Spise sundere, mere kærestetid, mere kvalitets tid med mit barn, lækker bikinikrop til sommerferien…

Det er lige nu, mange oplever, at de gode nytårs fortsæt er løbet ud i sandet – eller er på vej til det.

2018 bliver bare ikke en skid bedre end 2017, hvis du gør det samme, som du gjorde i 2017

Hvorfor glider vores mål og drømme ud i sandet?  Læs mere

For første gang deler jeg min historie, for at vise at uanset, hvor dårlig en opvækst vi har haft, så kan vi få det liv, vi drømmer om, hvis vi ændre vores liv.

Min far var alkoholiker. Vi skulle altid liiiige forbi kroen på vej hjem fra vores fisketure og indkøbsture. Jeg husker ikke så meget udover, at jeg fik en rød sodavand og penge til at spille på den enarmede tyveknægt.

Hans drikkeri tog for alvor til, da jeg var cirka 9 år gammel. Den far jeg kendte forsvandt mere og mere.

Du kan læse min historie. Om omsorgssvigt. Og om hvordan man kan blive en god forælder selvom man ikke har haft den bedste rollemodel selv. Du finder artiklen i online Magasinet Moola lige her

Der kan være alle mulige følelser forbundet med julen. Vi kan have store forventninger til julen og til dem, vi holder jul sammen med. Samtidig er der ingen som vores familie, der kan trigge os.

Du bliver måske trigget over,

  • at ungerne er helt ustyrlige.
  • at dine (sviger-)forældre blander sig måden du ønsker at holde jul på eller opdrager dine børn på
  • at alle viser utak

I bund og grund handler det om, at vi bare gerne vil føle os set og elsket.

Vi ønsker at have en glædelig jul sammen med vores familie, men ender måske med at blive såret eller vrede. Fejlagtigt tror vi, at vi har ret til at lade vores vrede gå ud over det familiemedlem, der triggede os. Men triggere er slet ikke skabt for, at vi kan lade vores vrede gå ud over et eller anden stakkels familiemedlem. (uanset om vi føler det er velfortjent eller ej). Læs mere

Jeg var til julefrokost sammen med Michael på hans arbejdsplads. Men dagene inden julefrokosten, begyndte jeg at tænke på alt det, der var træls og alt det kunne gå galt: “Jeg kender ikke en eneste”, Det bliver nok kedeligt, koldt og alt for sent”. For hver negativ tanke, der dukkede op, kunne jeg mærke, hvordan jeg ikke orkede. De negative tanker kørte rundt med mig, som en anden dukkefører.

Med den på ville jeg helt sikkert få en røvsyg aften. For at sige det lige ud.

Jeg glæder mig jo til, at jeg skal i byen med Michael. Jeg vil jo selvfølgelig gerne have det sjovt. Hvem vil ikke det. Læs mere