Derfor har dit barn godt af at kede sig

Drengene har fortalt, at mange af kammeraterne skal en masse spændende i vinterferien og i påsken. De synes, det er SÅ keeeedeligt, at vi skal blive i Danmark. Vi tager på camping med to teenagere uden computere og iPads.

Hvad er der fedt ved at lave ingenting og kede sig? Fordi det er i pauserne, vi lader op. Det er i pauserne, vi får tømt hjernen og mærker vores krop. Det er i pauserne, vi får de bedste idéer og de sjoveste lege opstår.

Efter en lang arbejdsdag, hentet børn, leget, lavet mad, badet, puttet… lægger vi ikke altid mærke til, hvordan vi har det. Det sker først, når vi falder om på sofaen, at vi opdager, hvor træt kroppen er. Blot en halv time, før vi kravler ind i seng. Det er genialt, at vores krop kan det. Den lukker ned for sig selv, mens vi knokler os igennem dagen. Kroppen fortæller os først, hvordan vi har det, når der er plads og ro til os. 

Hvis nu vi havde været vidne til et biluheld. Så kæmper vi for at hjælpe de tilskadekommende og får ringet efter en ambulance. Det er først, når vi er kommet hjem og lukket døren, at chokket kommer. Først da begynder vi at ryste og græde.

Kroppens overlevelses mekanisme er genial på den måde. Det er først, når vi fornemmer, at vi er i sikkerhed og mærker, at der er plads til os, at kroppen åbner op for chokket, for sorgen og udmattelsen. Pauser er nødvendige for at kroppen kan heale dagens indtryk. Vi må, om man så må sige, tømme bøtten, så der er plads til nyt, så der ikke kommer oversvømmelse i bøtten. Det er noget være rod. Derfor er pauser nødvendige.

Når vi kører med 120 km i timen dag ud og dag ind, når vi ikke at mærke, hvordan det står til med os selv. Det er usundt for krop og sjæl. Vi bliver lettere kortluntede, fordi der ikke er mere af give af. Ofte er det lige dråben der gør, at vi eksplodere.

Når vi ikke foretager os noget, kan vi blive rastløse.  Det virker formålsløst at stirre ud i luften. Det er fordi, det er ubehageligt at mærke, hvis der ligger noget gemt derinde.

Ligesom vores børn kan blive “umulige”, når de keder sig. MEN tro mig. Lige efter de har været umulige lidt, begynder de sjoveste lege. Pauserne åbner op for kreativiteten.

Det er i pauserne uden tv, computer eller ipad, at drengene fandt en pind og havde de herligste fantasilege. De byggede huler under bordet, malede, snittede en skyder, legede fantasilege eller legede dåseskjul. Nu skal vi have to teenagere med på camping, så bliver spændende at se, hvad det sætter gang i af spændende samtaler, lange gåture på stranden eller noget helt treide. Uanset alder får vi brugt krop og fantasi på en helt anden og vidunderlig måde.

Det er de her små gyldne øjeblikke, jeg holder allermest af. Det er dem, jeg husker tilbage på. Det er dem der varmer om hjertet. Det er de gyldne øjeblikke, hvor vi (store som små) mærker samhørigheden.

En anden årsag til, at det er kan være svært at holde pauser, er, hvis du som barn blev rost for det, du gjorde og ikke for den du er. Så har du sikkert gjort en hel masse for at få dine forældres anerkendelse og kærlighed. Derfor niver det, når vi laver ingenting.

Det er også i pauserne dine børn kommer til dig, når der er noget der trykker dem. De har behov for at få tømt deres smertekop. Det er når vi voksne tager os en pause, at de kommer med noget de er kede af, flove over eller på anden måde har det svært. De kan mærke, at nu er der plads til dem. Pauserne er vigtige, så vi kan være nærværende og virkelig at lytte til vores børn.

Hvis vi tør sige nej til ipaden og være stille sammen med ungerne, så skal vi bare lige over det der trælse punkt, hvor alle kan være rastløse og sure. Overraskende nok varer det ikke så længe, som vi kunne frygte. Men jo, det kan være svært, når poden kigger opgivende op på os, når de keder sig og spørger os, hvad de skal lave. Straks aflevere vi flere forslag til, hvad de kan lave. Som regel virker ingen af forslagene ophidsende, før de har haft lov til at få den pause. Prøv det, bare som et eksperiment.

Udfordring: Prøv som et eksperiment at lave ingenting bare en halv dag. Opgiv ikke og kom ikke med forslag, bare lad børnene være. Og se hvad der kommer ud af jeres pause.

Kunne du lide min artikel, så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” eller dele herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag min ebog Opdragelsen starter indefra.