Jeg tror de fleste af os kan nikke genkendende til, at vi svinger mellem at beskytte og støtte vores børn.

Jeg selv er en mester i at overbeskytte mine sønner. Jeg har virkelig måttet øve mig i at støtte dem mere i stedet for. Jeg er kommet langt, men jeg er endnu ikke i mål.

Jeg kan alle blive enige om, at vi beskytter selvfølgelig det lille barn mod at gå over vejen, så det ikke bliver kørt over. Men vi er ikke ens, der hvor du synes jeg overbeskytter mine børn, vil jeg måske synes det er tilpas og omvendt. Vores børn er heller ikke ens.

Jeg har overbeskyttet mine sønner, fordi jeg er farvet af en opvækst med en alkoholisk far. Jeg savnede både beskyttelse og støtte som barn. Jeg savnede at blive mødt på mine behov. Jeg er lige som alle andre forældre farvet af min opvækst.

Læs om min opvækst her

Når vores børn går igennem svære udfordringer og store følelser, udløser det følelser i os.

Det betyder ofte, at vi kommer til at beskytte vores børn, i stedet for at støtte dem.

Derfor er det så svært at vide, hvornår vi tager vores egne erfaringer med os ind i opdragelsen. 

Specielt når vores børn går igennem svære udfordringer og store følelser, så er det svært ikke at blive påvirket. Så beskytter vi vores børn, helt ubevidst, ved at sige så så, eller løse problemerne for dem. Men i virkeligheden er det mest os selv vi beskytter. Fordi vi bliver mindet om en smerte eller et traume.

Hvis du for eksempel blev mobbet i skolen som barn. Så vil du som voksen opleve ubehag, hver gang du ser en samling børn, eller ser et barn der står for sig selv. Det ville minde dig om mobningen, du var udsat for som barn. Det ville være det første din krop og måske også dit sind reagerede på. Ved at blive anspændt i kroppen, og tænke sådan nogle bøller. Derfor ville du også reagere voldsommere, hvis dit barn kom hjem fra skole, ked af det på grund af nogle drillerier, som i virkeligheden bare var nogle misforståelser.

Det kan være så svært at lægge fortidens erfaringer og overbevisninger, når det gælder vores børn.

 

Har du tænkt over, hvor går grænsen? Hvornår synes du, du beskytter dine børn og hvornår støtter du dem?

Det er temaet i VIP klubben i denne måned. Kom og vær med. Jeg fortæller blandt andet, hvordan jeg støttede min søn, der havde angst og giver de redskaber der hjalp ham ud af angsten.

Læs mere her

Psst første måned er gratis

 

“Det er ikke verdens undergang”, “du er ikke allerede være træt”, “det var slet ikke så slemt”, “se din søster kan”, “kun tøser græder”, “du fryser, tag jakke på”, “hvad hyler du for, efter alt det jeg har gjort for dig?!”, “så kan det ikke være værre” eller noget helt 9. siger vi til vores børn i frygten for at vores børn vil vokse op og er forkælede, uforskammede eller for følsomme til at klare livet. Men hvad nu, hvis det har den stik modsatte effekt?

Hvad sker der, når du fortæller dit barn, at dets følelser, sansninger og fornemmelser er forkerte? Læs mere

Når noget virkelig er vigtigt for os, eller vi skal prøve noget nyt, så tror vores hjerne at det gælder om liv og død. Hjernen kan godt lide, at alt er som det plejer af være. Hjernen sørger for at gøre det samme trygge som vi gjorde i går, for en uge siden og for et år siden. Alt uvandt og nyt så tænker hjernen at det er vores død.

Det er rigtig smart, at vi på den måde passer på os selv, men når vi skal ud i det ukendte zoneland, så som eksamen, jobsamtale, holde en tale for et familiemedlem, dit barn skal starte i en ny skole, forbedre forholdet til din partner, få nogle mere afslappede morgener, og også hvis du skal på en ny og sundere diæt, så ved vi alle hvor svært det kan være. Det er svært at fjerne de bekymringer og tankemylder, vi allerede går rundt med. Det er også super svært at ændre vaner, specielt hvis vi ovenikøbet er bange for om vi dumper til eksamen, får afslag til jobbet eller at festkjolen buler de forkerte steder til den fest, vi sådan havde glædet os til. Læs mere

Sommerferien med børnene kan virkelig være intens. Vi er tæt sammen uden mulighed for at slippe væk. De kære unger ved lige præcis, hvilke knapper de skal trykke på, for at få os op i det røde felt. Sådan føles det ihvertfald. Det er hårdt, når konflikterne ruller. De bliver ofte efterfulgt af dårlig samvittighed og bekymringer. Derfor får du her en løsning til, hvordan I kan skrue ned for konflikterne derhjemme.

Jeg kunne godt give dig en trin for trin løsning, men trin for trin løsninger virker ikke hver gang. Det der virker for mig, virker sikkert ikke for dig. For virkelig at komme konflikterne til livs med dine børn, må du først finde ud af, hvorfor konflikterne opstår.  Læs mere

Tager du en dyb nevøs vejrtrækning bare ved tanken om den kommende ferie med dit afkom? Eller ser du frem til at skulle holde ferie med din dejlige familie?

Solen skinner. Sommerferien nærmer sig. YAY ….eller hvordan har du det med det?

Jeg har hver gang glædet mig til sommerferien med familien. Som et naivt barn. Jeg havde glemt, hvor rædselsfuld sidste år var. Og hvordan jeg bare glædede mig til at sidde stille og roligt med kaffen på arbejdet. Heldigvis glemmer vi hurtigt, ellers fik vi nok heller ikke mere end et barn. Hvis vi huskede præcist, hvor ondt den første fødsel gjorde.

Så jeg tog gladeligt på ferie, naivt troende at i år, så blev det godt! Læs mere

I søndags holdt jeg foredrag i Salon Madame Bella om emnet: Vær en god rollemodel, selvom man ikke har haft den bedste rollemodel selv.

Det er første gang, jeg fortæller om min opvækst med en alkoholisk far, overgreb og følgerne deraf i et foredrag. Det var virkelig sårbart, men jeg kunne ikke ønske mig noget bedre sted at holde foredraget end i hjertevarme Salon Madame Bella.

Personligt har jeg det virkelig svært med offerrollen. Hvorfor blive i offerrollen, når jeg kan gøre noget ved det? Da jeg kom hjem fra foredraget, tænkte jeg meget over, om jeg skulle holde flere foredrag om min opvækst. At nulre rundt i min opvækst i 2 timer, det var længe. På mine workshops er jeg ikke ked af at dele om mig selv, hvis jeg kan se, det hjælper kursisterne.  Læs mere

Tommy Lynnerup fortæller, hvordan det er at være far til en dreng med ADHD. Han deler deres rejse, fra William blev født og til idag, hvor han er 13 år gammel.

Tommy er forældrecoach og foredragsholder med hjertet på det helt rette sted. Du finder ham her: tommylynnerup.dk

 

Har du et emne eller et spørgsmål, du gerne vil have belyst, så skriv i kommentarfeltet herunder eller til m@mariannethyboe.dk

DEL GERNE så endnu flere forældre kan få glæde af mine podcasts

Tommy Lynnerup er initiativtager til Tag dit barn ud af skolen event den 7. maj, hvor han, jeg og andre forældre tager vores børn ud af skolen i protest mod, at vores børn trives dårligt i skolen.

Vi tager vores børn hjem den 7. maj, fordi vi er trætte af, at vores børn trives dårligt på grund af:

  • skolereformen, hvilket har betydet manglende motivation, dalene lyst og dårligere karakterer
  • de mange tests børnene udsættes for
  • alt for meget dokumentation, der tager tiden fra børnene
  • inklusionen uden der er blevet givet lærerene de rette ressourcer til at klare de ekstra opgaver.

Konsekvensen er, at børnene rammes. Det er ikke længere de sårbare børn, der rammes. Selv helt almindelige resursestærke børn får stress symptomer, så som: tics, tisser i bukserne, udvikler angst og depression.

Vores børn trives ikke længere, som skolerne styres idag.

KLIK HER, STØT og DELTAGE i: Tag dit barn ud af skolen den 7. maj

 

Læs artikel Børnelæge advarer: Vi gør børn syge med stress

Vi håber du vil være med i dette vigtige event og DEL GERNE, så vi kan få endnu flere forældre og bedsteforældre med til at støtte op om eventet.

Vi kommer alle i tvivl i ny og næ, om den beslutning vi tog, nu også var den rigtige. Specielt i de pressede situationer, eller når vi ikke får nok søvn, eller når vores barn pludselig tager et ordentligt ryk op af udviklingsstigen. Det er ikke uden grund man siger, at den førstefødte er prøvekluden.

Da jeg havde små børn, og ikke sov om natten, turde jeg ikke bede om hjælp. Jeg havde læst alt for mange artikler om, at vi forældre burde vide bedre. Så jeg passede mig selv. Jeg oplever på mine kurser, at forældrene er taknemmelige og lettede over, at der er andre der åbent fortæller, at det er hårdt og svært. Det er sådan en lettelse at blive mødt.

Du er ikke alene, for vi har alle været ude for situationer, hvor vi ikke har vidst, hvad vi skulle gøre. Det er bare ikke noget alle skilter med. Desværre. Læs mere

Drengene har fortalt, at mange af kammeraterne skal en masse spændende i vinterferien og i påsken. De synes, det er SÅ keeeedeligt, at vi skal blive i Danmark. Vi tager på camping med to teenagere uden computere og iPads.

Hvad er der fedt ved at lave ingenting og kede sig? Fordi det er i pauserne, vi lader op. Det er i pauserne, vi får tømt hjernen og mærker vores krop. Det er i pauserne, vi får de bedste idéer og de sjoveste lege opstår.

Efter en lang arbejdsdag, hentet børn, leget, lavet mad, badet, puttet… lægger vi ikke altid mærke til, hvordan vi har det. Det sker først, når vi falder om på sofaen, at vi opdager, hvor træt kroppen er. Blot en halv time, før vi kravler ind i seng. Det er genialt, at vores krop kan det. Den lukker ned for sig selv, mens vi knokler os igennem dagen. Kroppen fortæller os først, hvordan vi har det, når der er plads og ro til os.  Læs mere