, , ,

Sådan får du en glædelig juleaften sammen med familien

Der kan være alle mulige følelser forbundet med julen. Vi kan have store forventninger til julen og til dem, vi holder jul sammen med. Samtidig er der ingen som vores familie, der kan trigge os.

Du bliver måske trigget over,

  • at ungerne er helt ustyrlige.
  • at dine (sviger-)forældre blander sig måden du ønsker at holde jul på eller opdrager dine børn på
  • at alle viser utak

I bund og grund handler det om, at vi bare gerne vil føle os set og elsket.

Vi ønsker at have en glædelig jul sammen med vores familie, men ender måske med at blive såret eller vrede. Fejlagtigt tror vi, at vi har ret til at lade vores vrede gå ud over det familiemedlem, der triggede os. Men triggere er slet ikke skabt for, at vi kan lade vores vrede gå ud over et eller anden stakkels familiemedlem. (uanset om vi føler det er velfortjent eller ej).

En trigger’s job, er, at gøre dig bevidst om, hvilke sider af dig selv, du ikke ser og elsker.

I stedet for at starte en konflikt i julen, kan vi med fordel udnytte denne fantastiske mulighed til at blive klogere på os selv. Julen er et genialt tidspunkt til at tjekke, hvor bevidste vi selv er.

Vi har alle sår med os fra barndommen. Når du bliver trigget, så kan det føles som om, vedkommende står og gnider i dit sår. Et af de sår som endnu ikke er helet. Det kan virkelig nive og svie.

Istedet for at ønske at få ret eller ønske at forsvare dig. Så brug istedet julen til at blive bevidst om, hvordan andre mennesker og begivenheder påvirker dig.

Har du et noget anstrengt forhold til et familiemedlem, så prøv følgende – blot som eksperiment:

Prøv at spørge dig selv:

  • Hvem/hvad triggede mig?
  • Hvorfor bliver jeg så vred/frustreret/ked af det/ramt?
  • Hvad er det i mig, der har brug for at blive accepteret, set og elsket?

Det kan for eksempel være, du bliver trigget, fordi du har knoklet for at skabe den perfekte jul for alle, og ingen viser taknemmelighed for alt det, du har gjort. Vi forventer, at blive spejlet for vores indsats. Men i virkeligheden bliver vi spejlet på vores indre tilstand. Hvis vi har knoklet for at please alle, så møder vi tagere. Ofte når man knokler for andres skyld, glemmer man at lytte til sine egne behov. Vi tager os selv for givet. Det er det, vi bliver spejlet på, at blive taget for givet. Pleasere møder tagere.

Jeg oplevede, at et familiemedlem overskred mine grænser i forhold til opdragelsen af mine sønner. Hvis jeg for eksempel havde sagt nej til mere slik, kaldte vedkommende dem ofte over til sig og gav drengene det alligevel. Det ramte mig hårdt. Indtil jeg fandt ud af, at jeg var usikker. Jeg overskred mine egne grænser, ved at sige ja til ting jeg egentlig ikke havde lyst eller overskud til. Det var det, jeg blev spejlet på.

Vi er nemlig allesammen sådan nogle radiosendemaster, der udsender en masse signaler. Vi kan sige og gøre nok så meget, hvis vi udsender helt andre radiosignaler, så er det radiosignalerne der bliver opfanget, og ikke alt det vi siger og gør.

Vi har alle et ønske om at vores familie forstår og værdsætter os. Hvis du ikke føler du dig mødt og forstået af et familiemedlem. Handler det i virkeligheden om, at finde ud af hvordan du forstår dig selv. Hvordan ser du dig selv.

Så i stedet for at have en intention om, at jeg vil forstås og værdsættes af min familie. Så hav en intention om: ”Hvad kan jeg lære af min familie?

Så vil juleaften blive helt anderledes kærlig og sjov.

Så hvor oplever du, at familiemedlemmer overskrider dine grænser eller ikke møder dig? Se derefter på hvor du overskrider dine egne grænser og ikke møder dig selv.

Du kan jo prøve det af som et eksperiment i julen.

Når jeg går til et familiearrangement med intentionen om, at jeg kan lære noget af dem, jeg er sammen med. Så slipper jeg behovet for, at andre skal forstå mig, og gøre mig glad.

Den eneste der har ansvar for min lykke, er mig. Det er ikke mine forældres ansvar. Det er ikke min mands eller mine børns ansvar.

Jeg kan derved skippe mellemmanden og gå direkte til kilden. Nemlig mig selv. Min lykke er mit ansvar.

Jeg kan elske mig selv, og jeg kan elske andre, fordi jeg ikke er afhængig af nogen mellemmand. Jeg er ikke afhængig af om mine forældre eller olde elsker mig.

Fordi vi er sådan nogle skønne radiosendemaster, og vi alle ønsker at få en glædelig jul sammen med familien, så kan vores anden intention være, at sige til os selv og alle omkring os: “Det bliver en magisk julaften

Hver morgen, siger jeg som det første: “Det bliver en magisk dag“. Det smitter nemlig.