,

Er du også træt af søskendeskænderier? Så se her

Jeg har fået dette brevkasse-spørgsmål fra en far:

“Hej Marianne,

Tak for de mange gode nyhedsbreve, som jeg læser med glæde.

Vi har tidligere (længe siden) skrevet sammen omkring forskellen på konsekvens og straf og derhjemme er vi fuldstændig enige med dig, men vi kommer nogen gange til at udøve ”straf” i stedet for ”konsekvens”? Ja, det sker jo nok en gang i mellem, når man som forældre er mest presset, men vil nu skynde mig at sige, at tonen derhjemme er god.

Vi har de skønneste børn på 5,5 og 9 år – og de meget rummelige over for deres kammerater, meget vellidt af deres kammerater og får kun roser af deres respektive voksne i forbindelse med børnehave og skolen.

Vi bakker dem op i deres fritidsaktiviteter, hvor vi er trænere for dem og støtter dem godt (syntes vi selv ).

Det ændre jo ikke ved, at man ”altid” kan hæve overlæggeren og her handler det absolut ikke om at søge det perfekte.

Men de to ”møgunger” er på nakken af hinanden stort set hele tiden, og her er der ikke den samme rummelighed, som vi ved, de har over for deres kammerater.

Søskendekærlighed….!!!???… Joooo tak, men vi andre bor her altså også og drillerier, kort lunte og sure svar bliver man en smule træt af at høre på….

Så hvad er konsekvensen af ikke at behandle hinanden ordentlig?

Ja, hvis du ikke kan behandle lillebror ordentlig, så……??

3 gode råd, tak

Ved godt det ikke er så nemt, men kan vi få et par værktøjer, så flytter vi overlæggeren derfra.

Vh xxx”

Først og fremmest tak for dit gode spørgsmål. I er ikke de eneste, der er så trætte af søskendekonflikter. Du spørger mig først om hvad konsekvensen af ikke at behandle hinanden ordenligt. Jeg kender ikke jeres specifikke sitaution, så jeg kan ikke give dig et specefikt svar, men jeg kan give dig et generelt svar.

Konsekvensen af søskendeskænderier kunne være:

  • De lærer at håndtere konflikter og lærer at sige fra. Derfor øver de sig på hinanden. Børn skal ud i grænselandet og prøve grænser af for at lære det. De lærer at mærke sig selv og egne grænser.
  • De får ikke et nært forhold til hinanden, når de bliver voksne. Det kan ske, hvis det er voldsomt og står på længe, og ikke får den rette hjælp til at løse konflikterne.

Der er altid er en god grund til at vores børn gør, det de gør. Jeg siger ikke, at det er en acceptabelt, men der er en god grund. Det kan for eksempel være:

  • de bærer på ophobet frustration, fordi de bliver drillet ovre i skolen, får meget skældud, bliver misforstået, eller overset derhjemme. Den smerte kan fylde så meget at den til sidst må ud, og det går ud over det letteste offer, derhjemme.
  • en sorg over at mor og far giver, den ene mere kærlig opmærksomhed end den anden.
  • for lidt søvn og ro, som gør selv os voksne mere kortluntede.
  • et spejl på at mor og far ofte skændes eller ikke kommunikere tydeligt.

Mine forslag til jer, som I kan eksperimentere og se om der sker en forandring.

  • Hav tillid til jeres børn. Hav tillid til at de selv løser konflikten.
  • Drop dommeren. Bliver det for voldsomt eller vedvarende, så fokuser på ligeværdig respekt og tilbyd din hjælp og støtte.
  • Vent med at hjælpe, hvis I selv er triggede. – Start med en pause. Du har sikkert også erfaret at børnene heller ikke hører efter. hvis de er triggede. Så vent
  • Lyt til deres historie, hver for sig. Øv jer i at se situationen fra deres side, med den erfaring de har. (ikke fra den erfaring du har)
  • Tag detektiv-hatten på. Der er altid en god grund til at vores børn gør, det de gør. Når vi kender årsagen, kan vi bedre støtte dem til at stoppe adfærden.
  • Hvilke værdier, synes I, er de vigtigste, jeres børn lærer? Det kunne for eksempel være: Rummelighed, respekt, ansvarlighed, næstekærlighed, empati, medfølelse eller forpligtelse. Du skriver: “…de er på nakken af hinanden stort set hele tiden, og her er der ikke den samme rummelighed, de har som overfor deres kammerater”. Jeg vælger derfor at bruge “rummelighed” som eksempel. Vi forventer at vores børn er rummelige overfor hinanden, men vi gør det ofte ved ikke at være rummelige overfor vores børn. Vi bliver mere dømmende og respektløse. “Hold så op med det pjat!” eller hvad vi nu kan finde på at sige. Hæng eventuelt jeres fælles familieværdier op på køleskabet til en kærlig reminder.

Børn lærer ikke noget uden at øve sig. De lærer ikke noget af straf. De lærer heller ikke noget af, at vi dømmer dem. De lærer noget af, at vi viser dem vejen og støtter dem. Lige som dine børn kommer til dig, når de har brug for ekspertråd. Så får du også ekspertråd fra mig lige nu. Andre gange spørger du måske en ven for at få hjælp. Hvis jeg eller din ven i stedet dømte dig, hvad ville du kunne bruge det til? Jeg ville holde mine problemer og udfordringer for mig selv. Det vil vores børn også.

Vi beder alle (store som små) om hjælp – det handler mere om, at dem vi søger hjælp hos, om de har fortjent vores fortrolighed. I stedet for at fokusere på straffen af det her, så handler det mere om at gribe i egen barm. – At starter med selv. Er vi nu også selv så rummelige, nærværende, kærlige, empatiske og respektfulde etc. som vi ønsker vores børn er.

Det var et super godt spørgsmål, som rigtig mange af os forældre kender til, tak for det.

Den artikel faren henviser til om forskellen på konsekvens og straf, kan du læse her

Kunne du lide mit brevkassesvar, så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” eller dele herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag ny inspiration til et harmonisk familieliv.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *