Sådan kan du løse søskendeskænderier?
Jeg har fået dette brevkasse-spørgsmål fra en far:
“Hej Marianne,
Tak for de mange gode nyhedsbreve, som jeg læser med glæde.
Vi har tidligere skrevet sammen omkring forskellen på konsekvens og straf og derhjemme er vi fuldstændig enige med dig, men vi kommer nogen gange til at udøve ”straf” i stedet for ”konsekvens”? Ja, det sker jo nok en gang i mellem, når man som forældre er mest presset, men vil nu skynde mig at sige, at tonen derhjemme er god.
Vi har de skønneste børn på 5,5 og 9 år – og de meget rummelige over for deres kammerater, meget vellidt af deres kammerater og får kun roser af deres respektive voksne i forbindelse med børnehave og skolen.
Vi bakker dem op i deres fritidsaktiviteter, hvor vi er trænere for dem og støtter dem godt (syntes vi selv ).
Det ændre jo ikke ved, at man ”altid” kan hæve overlæggeren og her handler det absolut ikke om at søge det perfekte.
Men de to ”møgunger” er på nakken af hinanden stort set hele tiden, og her er der ikke den samme rummelighed, som vi ved, de har over for deres kammerater.
Søskendekærlighed….!!!???… Joooo tak, men vi andre bor her altså også og drillerier, kort lunte og sure svar bliver man en smule træt af at høre på….
Så hvad er konsekvensen af ikke at behandle hinanden ordentlig?
Ja, hvis du ikke kan behandle lillebror ordentlig, så……??
3 gode råd, tak
Ved godt det ikke er så nemt, men kan vi få et par værktøjer, så flytter vi overlæggeren derfra.
Vh far til 2″
Først og fremmest tak for dit gode spørgsmål. I er ikke de eneste, der er får nok af søskendekonflikter. Du spørger mig først om, hvad konsekvensen af ikke at behandle hinanden ordenligt. Jeg kender ikke jeres specifikke situation, så jeg kan ikke give dig et specifikt svar, men et svar får du naturligvis.
Konsekvensen af søskendeskænderier kunne være:
- De lærer at håndtere konflikter og får lært at sige fra. Derfor øver de sig på hinanden. Børn prøver grænser af for det er måden de lærer det på. De lærer at mærke sig selv og egne grænser. Hvilket er den positive konsekvens
- De får ikke et nært forhold til hinanden. De trækker sig fra hinanden. Det sker, hvis det er voldsomt og står på længe, og ikke får den rette hjælp til at løse konflikterne. Hvilket er den negative konsekvens
Det var måske ikke det svar du søgte, men det er den naturlige konsekvens ved at skændes. Der er altid er en god grund til at vores børn gør, det de gør. Jeg siger ikke, at det er en acceptabelt, men der er en god grund. Når du kender grunden til de skændes, kan du langt bedre hjælpe dine børn.
Det kan for eksempel være:
- de bærer på ophobet frustration, fordi de bliver drillet ovre i skolen, får meget skældud, bliver misforstået, eller overset derhjemme. Den smerte kan fylde så meget at den til sidst må ud, og det går ud over det letteste offer. En mindre søskende
- en sorg over at mor og far giver den ene mere kærlig opmærksomhed end den anden.
- for lidt søvn og ro, som gør selv os voksne mere kortluntede.
- er stresset, som gør selv os voksne mere kortluntede.
- et spejl på at mor og far ofte skændes eller ikke kommunikere tydeligt.
- at de øver sig i at sætte grænser
Et barn der slår og skændes, er som regel et barn som har det svært. Hvis vi voksne straffer dette barn, så bliver barnet straffet dobbelt, og får ikke den hjælp h*n har brug for.
Mine forslag til dig er derfor:.
- Hav tillid til dine børn. Hav tillid til at de selv løser konflikten. (bryd kun ind, hvis de slår hinanden eller beder om hjælp)
- Drop dommeren. Bliver det for voldsomt eller vedvarende, så fokuser på ligeværdig respekt og tilbyd din hjælp og støtte.
- Vent med at bryde ind, hvis I er triggede. Start med en pause, hvis hjernen er mudret. Du har sikkert også erfaret, at børnene heller ikke hører efter, hvis de er triggede. Derfor er det så vigtigt at vente
- Lyt til deres historie, hver for sig. Øv jer i at se situationen fra deres side, med den korte erfaring, de har. 5,5 og 9 år. Og ikke ud fra den lange erfaring, du har.
- Tag detektiv-hatten på. Der er altid en god grund til at vores børn gør, det de gør. Når vi kender årsagen, kan du bedre støtte dem til at stoppe adfærden.
- Grib i egen barm. Gør du det, som du ønsker dine børn skal gøre? Hvilke værdier sætter I højt? Det kunne for eksempel være: Rummelighed, respekt, ansvarlighed, næstekærlighed eller empati. Du skriver: “…de er på nakken af hinanden stort set hele tiden, og her er der ikke den samme rummelighed, de har som overfor deres kammerater”. Jeg vælger derfor at bruge dit ord: “rummelighed” som eksempel. Vi forventer, at vores børn er rummelige overfor hinanden, men vi er bare ikke selv så rummelige overfor vores børn. Vi bliver måske i stedet dømmende og respektløse: “Hold så op med det pjat!” eller hvad vi nu kan finde på at sige. Vores børn kigger nemlig på og og gør det samme, og ikke som vi siger.
Børn lærer ikke noget uden at øve sig. De lærer ikke noget af straf. De lærer heller ikke noget af, at vi dømmer dem. De lærer noget af, at vi viser dem vejen, støtter og guider dem. Lige som dine børn kommer til dig, når de har brug for ekspertråd. Så får du også ekspertråd fra mig lige nu. Andre gange spørger du måske en ven for at få hjælp. Hvis jeg eller din ven i stedet dømte dig, hvad ville du kunne bruge det til? Jeg ville holde mine problemer og udfordringer for mig selv. Det vil vores børn også, hvis de bliver straffet.
I stedet for at fokusere på hvilken straf, børnene skal have for at skændes, så handler det mere om at gribe i egen barm. – At starter med os selv. Er vi nu også selv så rummelige, nærværende, kærlige, empatiske og respektfulde etc. som vi ønsker vores børn er.
Det var et super godt spørgsmål, som rigtig mange af os forældre kender til, tak for det.
Faren henviser til denne artikel: forskellen på konsekvens og straf, kan du læse her
Kunne du lide mit brevkasse svar, så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” eller dele herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag min bog OPDRAGELSEN STARTER INDEFRA