Hold op hvor kunne jeg blive irriteret på min mand Michael, når vi var i byen med børnene.

Jeg opdagede altid, når der var optræk til ballade eller der var noget galt med drengene. (Vi havde et par livlige drenge, da de var små). Hvis Michael opdagede det, var det som regel for sent. Derfor endte det med at være mig, der forlod selskabet. Jeg forsøgte ind imellem at bede ham tage sig af det. Men bare det at skulle forklare, hvad der var sket. Ja så var katastrofen allerede blevet større. Så var det lettere, jeg tog mig af det.

Når vi kom hjem, spurgte jeg ham, om han slet ikke havde set, hvad der var sket. Han var som regel et stort spørgsmåls tegn. Jeg var imponeret over, at han ikke opdagede det, der skete omkring ham.

Bliver du også irriteret over, at det altid er dig, der tager dig af børnene, mens gemalen din hygger sig imens?

Michael forsøgte virkelig. “I aften skat, skal du bare hygge dig. Så skal jeg nok holde øje med drengene imens”.  Men den holdt bare ikke, for lige så snart Michael sad fordybet i en samtale, var han væk for omverdenen.

Som Einstein sagde: “-Definitionen af galskab er, at blive ved med gøre det samme, og forvente et anderledes udfald”. Nu havde jeg forsøgt nogle gange og det virkede ikke. Så jeg ville prøve noget andet.

Jeg vendte min irritation, ved at vende mine negative tanker om min mand og om situationen til at tænkte positivt. For det er jo fantastisk, som han er 100% nærværende, mens jeg havde følerne ude hele tiden. Det er så irriterende, at tale med en veninde om noget vigtigt, hvis hun slet ikke er nærværende, fordi hun har gang i noget andet imens, eller hele tiden bliver forstyrret af børnene.

Jeg fik derved vendt situationen fra at være negativ: “Han er egoistisk og hygger sig bare, mens jeg må klare ALT med børnene”. Til at være positiv: “Han er god til at være nærværende, og jeg er god til at fornemme stemninger. Derved får jeg reageret, før det ender i en katastrofe. Vi er et sejt team”. Og så kunne jeg give slip.

Når vi er i byen, tager jeg mig af det, jeg synes er vigtigt. Resten har jeg tillid til, at drengene selv klarer eller at Michael tager sig af det.

Uden at gøre mere, begyndte Michael at holde mere øje med drengene end han havde gjort før.

Jeg lærte at give mere slip og være mere nærværende.

Vi kan lære så meget af vores partner, når vi lige vender den og ser det fra en anden vinkel.

Kunne du lide min artikel, så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” eller dele herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag ny inspiration til et harmonisk familieliv.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *