Det må, da have en konsekvens i form af ingen spilletid, ingen venner på besøg eller en time-out, når vores børn gør noget de ikke må? Det er et supergodt spørgsmål, jeg fik fra en forælder på mit kursus. For jeg tror de fleste forældre har stået i en magtesløs situation, inklusive mig selv, hvor vi er endt med at straffe børnene – for så kan de vel fatte det!

Der er en vigtig forskel på straf og konsekvens.

Konsekvens, i følge ordbogen, er et uundgåelig følge af en bestemt handling. Alt hvad vores børn gør, har en helt naturlig konsekvens. Hvilket de for eksempel lærer af :

  • At glemme at smide sit tøj til vask, så vil der på et tidspunkt ikke mere rent tøj
  • Rydder man ikke op, er der rodet på værelset
  • Glemmer man gymnastiktasken, så kan man ikke være med til gymnastisk
  • Når man spilder, er gulvet vådt og glasset tomt
  • Sover man over, komme man måske for sent i skole
  • Laver man ikke lektier, er det svært at følge med i skolen

Straf er et ubehag, der påføres et barn, der har udvist en uønsket adfærd. Straf kan for eksempel være:

  • Ingen legeaftale på lørdag
  • Ingen fredagsslik
  • Ingen compuerspil
  • At gå ud med skraldespanden i en uge
  • Time-out
  • I seng uden mad
  • Bebrejdelser og skældud

Når vi straffer vores børn, lærer vi dem, at have mere respekt for selve straffen end for mor og far.  Når vi straffer vores børn, ved at sende dem på værelset, kan deres værelse blive associeret med et ubehageligt sted at være og ikke et hyggeligt sted. Hvis vi straffer ved, at de skal vaske op i en uge, så bliver det en ubehagelig opgave og ikke en naturlig del af det at være medlem af familien.

Når vi straffer, lærer vi vores børn at undgå straffen. De lærer ikke at takle den situation, de er havnet i. Selvom det udefra kunne se sådan ud, fordi de gør som der bliver sagt. Hvis et barn slår, lærer han ikke at holde op med at slå. Han lærer at undgå straffen, fordi han gerne vil have fredagsslik. Smerten er stadig indeni ham. Fokus flyttes væk fra handlingen og over til straffen. Fra at det er synd for min søster, til at det er synd for mig, for jeg får ikke fredagsslik. Straf giver ikke empatiske børn. Det kan give egoiske børn, der lærer at sno sig, for at få det, de gerne vil have.

Vi vil gerne vores børn kan komme til os, når de har problemer. Men får de skideballer og bliver straffet, så holder de sig væk. Du kan ikke lære børn at opføre sig ordentligt ved, at få dem til at føle sig forkerte. Når børn føler sig go’e, opfører de sig bedre. Derfor virker straf ikke.

Kunne du lide min artikel, så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” eller dele herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag ny inspiration til et harmonisk familieliv.