Forskellen på konsekvens og straf

Forskellen på straf og konsekcens Artikel afMarianne Thyboe

Det må, da have en konsekvens i form af ingen spilletid, ingen venner på besøg eller en time-out, når vores børn gør noget de ikke må? Det er et supergodt spørgsmål, jeg fik fra en forælder på mit kursus. For jeg tror de fleste forældre har stået i en magtesløs situation, inklusive mig selv, hvor vi er endt med at straffe børnene – for så kan de vel fatte det!

Der er en vigtig forskel på straf og konsekvens.

Konsekvens, ifølge ordbogen, er en undgåelig følge af en bestemt handling. Alt hvad vores børn gør, har en helt naturlig konsekvens. Hvilket de for eksempel lærer af :

  • At glemme at smide sit tøj til vask, så vil der på et tidspunkt ikke være mere rent tøj
  • Rydder man ikke op, er der rodet på værelset
  • Glemmer man gymnastiktasken, så kan man ikke være med til gymnastik
  • Når man spilder, er gulvet vådt og glasset tomt
  • Sover man over, kommer man måske for sent i skole
  • Laver man ikke lektier, er det svært at følge med i skolen

Straf er et ubehag, der påføres et barn, der har udvist en uønsket adfærd. Straf kan for eksempel være:

  • Ingen legeaftale på lørdag
  • Ingen fredagsslik
  • Ingen computerspil
  • At gå ud med skraldespanden i en uge
  • Time-out
  • I seng uden mad
  • Bebrejdelser og skældud

Når vi straffer vores børn, lærer vi dem, at have mere respekt for selve straffen end for mor og far.

Når vi straffer vores børn, ved at sende dem på værelset, kan deres værelse blive associeret med et ubehageligt sted at være og ikke et hyggeligt sted. Hvis vi straffer ved, at de skal vaske op i en uge, så bliver det en ubehagelig opgave og ikke en naturlig del af det at være medlem af familien.

Når vi straffer, lærer vi vores børn at undgå straffen. De lærer ikke at håndtere den situation, de er havnet i. Selvom det udefra kunne se sådan ud, fordi de gør som der bliver sagt. Hvis et barn slår, lærer han ikke at holde op med at slå. Han lærer at undgå straffen, fordi han gerne vil have fredagsslik. Smerten er stadig indeni ham.

Fokus flyttes væk fra handlingen og over til straffen

Fra at det er synd for min søster, til at det er synd for mig, for jeg får ikke fredagsslik.

Straf hjælper sjældent barnet med at forstå, hvad der skete indeni ham selv eller hos den anden. Barnet kan i stedet komme til at fokusere på at undgå ubehaget, forklare sig væk eller få sin ret — fremfor at mærke ansvar, empati og reparere relationen.

Vi vil gerne vores børn kan komme til os, når de har problemer. Men får de skideballer og bliver straffet, så holder de sig væk. Du kan ikke lære børn at opføre sig ordentligt ved, at få dem til at føle sig forkerte. Når børn føler sig gode, opfører de sig bedre. Derfor virker straf ikke.

Jeg anbefaler ikke time-out. Jeg anbefaler time-in.

Børn kan let føle, at time-out er en afvisning eller isolation, som kan gøre barnet skamfuldt, derfor bliver den let til straf. Barnet kan føle, at han bliver sendt væk og skal være alene, når han har det virkelig svært.

Time-in betyder, at barnet ikke bliver sendt væk, når han er vred, ked af det, overvældet eller ude af sig selv. Barnet får stadig en tydelig grænse, men han får ikke lov til at stå alene med de svære følelser.

For ingen børn bør være alene, når de har det svært.

Time-in handler ikke om, at dit barn bestemmer alt. Det handler om, at vi som voksne bliver tæt på vores børn, hjælper ham med at falde til ro i kroppen igen og først derefter viser, hvordan man kan tage ansvar for det, der skete.

Hvad gør vi så, når konflikten raser?

Når konflikten foregår midt i køkkenet, og dit barn råber, spytter, nægter eller slår, kan det virkelig være svært at bevare roen. (det var det i hvert fald for mig, da drengene var små)

Det er oftest her, vi forældre får brug for hjælp. Ikke fordi vi er dårlige forældre. Tværtimod. Men når vi begynder at se forskellen på konsekvens og straf, opdager vi ofte, at det ikke kun handler om barnets opførsel.

Det handler også om barnets følelser, nervesystem og vores egen reaktion som voksne.

Her kan du læse videre:

Vil du gerne forstå dit barns triggere og møde de svære følelser, uden at gå på kompromis med dine værdier?

Download mit gratis kursus Fra kaos til samhørighed