Vores familie spejler vores indre. De spejler vores tanker, følelser, overbevisninger og handlinger.

Pleasere vil derfor opleve, at deres børn ikke viser taknemmelighed, er dovne og ikke hjælper til derhjemme. Læs mere

Fra børn hører vi sandheden…og det kan godt nive ind imellem. Specielt, når der er tilskuere på.

En aften kom Michael hjem fra arbejde med kage – igen!!!! Selvom vi havde aftalt, vi skulle holde en pause med kagerne, fordi jeg var på kur. Derfor så jeg lidt ærgerlig ud i betrækket, da jeg så kagen.

Dagen efter gik Victor og jeg en tur med hunden. Jeg nyder at gå disse ture sammen med drengene. Ting dukker frem, når vi går der i stilhed. Når børn får en pause, dukker der ting op til overfladen, de trænger til at tale om. Derfor nyder jeg disse gåture. Denne tur handlede bare om mig! Læs mere

Hold op hvor kunne jeg blive irriteret på min mand Michael, når vi var i byen med børnene.

Jeg opdagede altid, når der var optræk til ballade eller der var noget galt med drengene. (Vi havde et par livlige drenge, da de var små). Hvis Michael opdagede det, var det som regel for sent. Derfor endte det med at være mig, der forlod selskabet. Jeg forsøgte ind imellem at bede ham tage sig af det. Men bare det at skulle forklare, hvad der var sket. Ja så var katastrofen allerede blevet større. Så var det lettere, jeg tog mig af det. Læs mere

Der kan være alle mulige følelser forbundet med Julen. Vi kan have store forventninger til vores jul og til dem, vi skal holde jul sammen med. Samtidig er der ingen som vores familie, der kan trigge os.

Du bliver måske trigget over, at ungerne er helt ustyrlige. Fordi du sveder i køkkenet, mens din kæreste ligger på sofaen. Fordi dine forældre blander sig i de nye juletraditioner, du har indført. Eller kritisere din måde at opdrage dine børn på.

I bund og grund handler det om, at vi bare gerne vil føle os set og elsket.

Vi ønsker at have en glædelig jul sammen med vores familie, men ender måske med at blive såret eller vrede. Fejlagtigt tror vi, at vi har ret til at lade vores vrede gå ud over det familiemedlem, der triggede os. Men triggere er slet ikke skabt for, at vi kan lade vores vrede gå ud over et eller anden stakkels familiemedlem. (uanset om vi føler det er velfortjent eller ej). Læs mere

 

2. Søndag i advent kan du (og din partner) vinde en privat session med mig.

Sessionen er for forældre eller forældrepar, der ønsker at livet i familien bliver både sjovere og lettere. Sessionen foregår via telefon eller Skype.

Vinderne er: Iben, Alicia og Helle (Vinderne får direkte besked)

Sessionen er for dig (og din partner), der gerne vil have indsigt i dit/jeres barns verden, få et tættere forhold til dit barn og din partner. Læs mere

Ville du ønske, at ham den lækre gjorde sig lidt mere umage for jeres forhold?

“Hvorfor lægger han ikke mærke til mig og mine behov!?”

“Han glemte vores bryllupsdag!”

“Jeg er så træt af, at han ligger på sofaen, mens jeg styrter rundt og servicere ham og ungerne!

Eller synes du din veninde tager dig for givet? Du er så støttende overfor hende og lytter for 100. gang til hendes problemer? – Og så snart du begynder at dele, bliver hun fraværende.

Kender du til det eller lignende situationer i dit liv?

Læs mere

Det vi ønsker allermest er, at blive hørt, når vi har noget på hjerte. Følelsen af virkelig at blive set og hørt.

Men måske ender det med, at du får velmenende råd, eller også begynder personen, du taler med, at fortælle om sig selv.

Jeg hader, når det sker.

Læs mere

Jeg var perfektionist. Jeg gjorde førhen mit yderste for at mit hjem og mit arbejde var perfekt.

Da jeg blev forælder, blev det en kamp at opretholde en perfektionistisk livsstil. Hold op hvor har jeg været hård ved mig selv og følt mig som en fiasko, når jeg valgte købe-bollerne i stedet for hjemmebag. Når min søn skreg i supermarkedet og alle kiggede på os, og jeg endte med at stikke ham et eller andet usundt, for at slippe for alle de blikke, eller hvis jeg talte for hårdt til drengene, når jeg ved at et kærligt svar, er det bedste.

Perfektionisten i mig, får mig til at tro, at mine børn vil huske mine fejl mere end mine succeser. Perfektionisten mener, at der kun er en måde at være en god forældre på. At hvert vågent øjeblik skal bruges til at lege på gulvet med mine børn, (helst med en eller anden form for læring i det), og at måltiderne jeg serverer altid skal være lækre og nærende.

Jeg var mere kortluntet førhen. Det er udmattende, at være en perfektionist, og så skal der mindre til før bægeret flyder over.

Førhen krympede det indeni mig, når en af drengene sagde: “Husker du, da du blev sur, mor?” Idag synes jeg, det er fantastisk, de er så åbne og ærlige overfor mig – at vi kan tale om alt herhjemme, når der er behov for det. Mine sønner kommer til mig, når de har lavet en fejl. Noget mange af deres kammerater ikke tør være derhjemme. Man kan se de holder vejret og stirre på mig med store øjne, for det plejer at udløse skideballer hjemme hos dem. Eller også har de travlt med at sige: “Det var hans skyld, ikke min”.

Via vores fejl lærer vores børn, blandt andet at..

Tilgive sig selv og andre. Mine sønner ser, hvordan jeg siger undskyld og hvordan jeg retter fejlen, uden jeg bliver slået ud af det. Det har de oplevet så mange gange, at det heller ikke slår dem ud.

Være ærlig. Flere af drengenes lærer har været forundrede og rost drengene for deres åbenhad og ærlighed. Hvis de har lavet en fejl eller skændes med en kammerat, så indrømmer de gerne og beder om hjælp til at finde en løsning på problemet. De siger, det er sådan en lettelse ikke at skulle trække det ud af dem, men at de kan gå direkte til løsningen. Det kommer helt naturligt, fordi vi fokusere på løsningen, og ikke på hvis skyld det er herhjemme.

Ikke lader sig slå ud. Er vi eller børnene oppe og køre, bliver det kun værre, hvis vi fortsætter ud ad den tangent. Derfor fik drengene en time-in. De har fået tid til at falde ned, ved at sidde på vores skød, til de faldt til ro igen. Det er svært at løse problemet, hvis vi er oppe og køre over en fejl, vi har lavet. Det hjælper blandt andet drengene i skolen, hvor de hurtigt får rettet en regnefejl, eller beder læreren om hjælp. I stedet for at lade sig slå ud over det, eller endnu værre tro det er fordi, de er for dumme. Ingen kan løse en svær opgave, mens der er en indre stemme, der siger: Tag dig nu sammen, hvor svært kan det være! Er du dum eller hvad?!

Tillade sig selv at være uperfekt. For det smukkeste, er nu engang det uperfekte og unikke. Jeg ønsker ikke, at mine børn skal være lige så hårde ved dem selv, som jeg var. Selvom jeg er deres mor, ved jeg ikke alt, men jeg kan finde ud af det eller finde én der kan. Jeg laver mange fejl. Det er ok, for det er af fejlene jeg lærer mest af. Og hold nu op, hvor er det knoklende at prøve på at være perfekt hele tiden – og en fest ikke at være det.

Selvom vi er forældre, så er vi også bare mennesker. Gudskelov for det. Sikke et helvede det måtte være at vokse op med perfekte forældre – og de findes ikke.

Så vær en god rollemodel for dit barn og vær herligt uperfekt, der er så mange gaver heri til dine børn.