At tvivle på sine evner som mor
Ind imellem rammes alle mødre af en nagende tvivl, om vi gør det godt nok.
Det rammer derfor ekstra hårdt, hvis nogen kritiserer din måde at opdrage dit barn på.
Men det bør slet ikke ramme dig.
For det vedkommende siger er ikke sandheden.
Det er bare kritikerens sandhed.
Det kan kun være kritikerens sandhed, fordi de selv har oplevet en smerte, som de har fortrængt. Du mindede dem blot om denne smerte.
Derfor blev personen ramt og havde behov for at kritisere dig…derved slipper de for at kigge på deres egen smerte.
Denne bølle ser livet gennem et filter, som er skabt af deres erfaringer og overbevisninger. Det er ikke dit liv. Du har dit eget sæt af erfaringer og overbevisninger.
Derfor ser vi ikke livet ens.
Når nogen bliver ramt, handler det altid om dem selv. Ikke dig.
De ser det kun ud fra deres eget perspektiv. Det er grænseoverskridende, at påføre dig deres smerte.
De ville slet ikke reagere, hvis de ikke selv følte sig ramt af det. De ville i stedet spørge om du er okay. Om de kan hjælpe dig og udvise respekt, rummelighed og kærlighed.
Derfor kan du ikke bruge den slags kritik til noget konstruktivt.
Jeg har jævnligt kunder, der lytter til andre familiemedlemmers kritik. De føler sig fastlåste, tvivler endnu mere på sig selv og får måske mere tillid til denne grænseoverskridende bølle, end til sig selv som mor.
Mine kunder følte sig ramt fordi:
- Kritikken kom på det værste tidspunkt, hvor de selv var ramte og stressede. Det er uempatisk og grænseoverskridende, at kritisere dig, mens du kæmper og har det svært. Ingen kan lytte til råd, når de er ramt. Det er fysisk umuligt og gør derfor kun ondt værre, fordi det giver følelsen af skyld og skam.
- De blev opdraget til at være ydrestyrret. Det vil sige, du har ikke lært at lytte til din intuition, men har lært at lytte til de voksne. Det kan fx være, du er du har leget udenfor og den voksne har sagt: “Det er koldt. Tag jakke på!”. Du synes det var varmt, og har derfor tænkt, der må være noget galt med din krop siden du ikke kan mærke kulden. De voksne er de kloge, så du lukker ned for din krop og lader andre guide dig. Det fortsætter op igennem voksenlivet. Derfor tager du det alvorligt, når andre kritisere eller kommer med velmenende råd til dig.
- Bøllen spejlede dem og følelsen af ikke at være god nok mor. Hvis du har mistillid til dig selv, vil du blive spejlet på denne mistillid ved fx at blive kritiseret, ikke taget alvorligt eller få en masse velmenende råd, du ikke har bedt om, og som får dig til at tvivle endnu mere på dig selv.
Når du har tillid til dig selv, vil du opleve, at kritikerne forsvinder ud af dit liv, eller at du ikke bliver ramt af dem mere, men bare ved, at det der er deres eget shit.