Fra beskyldninger til samarbejde
Det kan være svært at være vidne til, hvordan et barn der opfører sig alderssvarende i SFO’en, smider sig på gulvet og græder eller raser som en 3-årig, i det øjeblik forældrene træder ind ad døren.
Det kan udefra set, se ud som om forældrene lader sig styre af barnet, fordi forældrene straks siger: “Åh lille skat da” mens de forsøger at trøste barnet.
I virkeligheden ved personalet det ikke, med mindre de er nysgerrige og ønsker at forstå før de dømmer.
Hvis de er nysgerrige og har tid til det. Kan det være de finder ud af, at Karl er overtræt og ked af det. Han blev måske drillet i skolegården, men der var ingen voksne, der så det, så de kunne hjælpe ham. Derefter blev han skældt ud i klassen, fordi han sad uroligt.
Udadtil lod han som ingenting, men indeni var han virkelig ked af det, for han kan virkelig godt lide læreren. Karl havde en legeaftale med Hugo, men Hugo fortrød, fordi han hellere ville lege med Signe.
Nu vil Karl bare gerne hjem. En rigtig dum dag som har hobet sig op indeni. Og lige da mor kommer ind ad døren, kan han ikke mere. Så hele hans smertekop bliver tømt ud lige der midt på gulvet. Gråd, vrede og flitsbue – det hele kommer ud på én gang. For lige da Karl ser mor, bliver han også lidt vred over, at hun ikke var der til at rede ham ud af alt det møg.
Ligesom du sikkert også har ladet din vrede gå ud over dine kære, da du kom hjem efter en møgdag. Uanset om det er os voksne eller et barn, så bliver følelser først sluppet ud, når vi føler os trygge. Og det er oftest derhjemme.
At se sit barn ligge der og have det så svært, rammer selvfølgelig lige ind i moderhjertet. Sådan er det.
Vi andre der står udenfor og ser på hele scenariet, og naturligvis nok ikke er marineret ind i Karls følelser, står måske og tænker Vorherre bevares.
Personalet beskylder forældrene for at være for vattede. Forældrene beskylder personalet for ikke at have været der for lille Karl.
Døm ikke andre før du kender hele historien.
For at komme fra beskyldninger til samarbejde, så er nysgerrighed og åbenhed for andre perspektiver nødvendigt.