Min søn fik voldsomme raserianfald

Min dejlige og altid glade søn fik pludselig voldsomme raserianfald, når jeg hentede ham fra vuggestuen.

På vej hjem fra vuggestuen, spurgte han mig altid om noget, jeg var nød til at sige “nej” til, hvilket udløste et voldsomt raserianfald allerede i bilen.

Jeg testede det af ved at sige “ja” til alt, men han blev bare ved.

Til sidst var jeg nød til at sige “nej“, fordi han bad om noget, der var farligt for ham. Så som at hoppe ud af den kørende bil eller stå af ved en trafikeret vej og gå hjem selv.

Hvorfor plagede han om ting, han vidste var et nej?

Hans smerte-kop var fyldt op efter alle dagens indtryk i vuggestuen.

Måske havde der ikke været en pædagog i nærheden, da han havde brug for hjælp eller trøst.

Måske var lydniveauet for højt eller aktiviteterne for voldsomme.

Måske fordi han kunne mærke de andres energier, uden at kunne holde dem væk fra sit eget energisystem. Min søn er signal stærk (særligt sensitiv). Det er voldsomt, for de fleste børn er som svampe, og suger alt til sig, når det gælder andres energier.

Vores energi smitter

Det har du måske også oplevet derhjemme. Hvis du er presset om morgenen, reagerer dit barn ved at blive klynkende, langsom eller forvildet. Det er, fordi dit barn mærker dig og spejler din energi. Han kan ikke lukke af for dine energier (Energier er stemninger og følelser).

Jeg kan selv føle, at jeg er stresset, hvis jeg er i nærheden af et stresset menneske, selvom det slet ikke er mit.

Nu hvor han var tryg hos mig, søgte han min hjælp til at forløse den ophobede energi

Mit “nej” var dråben der fik bægeret til at flyde over.

Når han havde grædt og raset færdig, var han igen en glad, men træt dreng.

Hvem tør vi gå til, når vi har det svært?

Børn græder eller raser, når deres kop er fyldt op, men de gør det kun, når de føler sig trygge.

Det er derfor, de oftest opfører sig pænt, når de bliver passet ude. Lige så snart de bliver hentet, kan de begynde at græde, sparke eller gøre ting, de ikke må, for at lette damp ud.

Kan huske mine svigerforældre engang sagde: “Sådan opførte han sig slet ikke, mens vi havde ham alene. Det var først, da I kom“. Nogen tror fejlagtigt, at det er forældrenes skyld. Børn lukket ophobet energi ud, der hvor de føler sig set og mødt. Det er ros til dig, når dit barn tør være hudløs ærlig.

Dit barns smertekop er fyldt op. Han har holdt på det længe. Han ved, du elsker ham ubetinget. Her er det tilladt at også at vise sine mindre pæne sider. Derfor raser og græder dit barn, når han ser dig.

Det er en gave at kunne mærke andre mennesker og sig selv

Det er en gave at være empatisk og kunne sætte sig i andres sted. Det er nødvendigt for oprigtigt at kunne hjælpe andre mennesker. Dit barn har brug for at kunne beskytte sig selv for andres negative energier og skelne mellem, hvad er deres og hvad er mit. Det tager tid og erfaring.

Jeg var både trigget og magtesløs

I starten havde jeg svært ved at rumme de voldsomme følelser. Jeg følte mig magtesløs, fordi han ikke kunne forklare, hvad der var galt. Jeg forsøgte at aflede ham, trøste ham, og til sidst måtte jeg holde en pause for ikke at råbe: “Stop, nu det nok!”

Et barn der ikke får tømt sin smertekop kan med tiden blive aggressivt eller hård, fordi det er for hårdt at gå rundt med de smerter indeni. Med tiden lukker han helt ned og kan ikke mærkes sin krop.

Hvis vi voksne er usikre og synes følelserne er ubehagelige, er det fordi vi ikke selv er blevet rummet og støttet som barn. Det, at se vores børns vrede eller i sorg, kan trigge de gamle sår fra barndommen og kan let påvirke, hvordan vi er sammen med vores børn. Mønstret gentager sig.

Sådan hjalp jeg min søn

At få pauser, når han havde raserianfald. Når vi store som små er rasende, så er det krybdyrhjernen der har kommandoposten. Tænke- og føle-hjernen kan ikke fungere samtidig. Den eneste måde at få tænke- og føle-hjernen tilbage på kommandoposten igen er stilhed.

Når vi voksne er triggede, skal INGEN, som i INGEN sige noget til os, ellers flipper vi fuldstændig ud. Hvis jeg talte kærligt til ham, mens han var rasende, forværrede jeg raserianfaldet. Ro stoppede det. Det er fysisk umuligt, at tale til fornuften, mens tænke- og føle- hjernen er ude af drift. Krybdyrhjernen kan kun kæmpe, flygte eller fryse. Får den ro, fornemmer den at faren har lagt sig, og kan igen gå til ro. Så dit barn igen kan tænke og føle.

Sammen om det der er svært Et barn der har det svært, bør aldrig være alene. For det er virkelig skræmmende. (Det er også årsagen til at mange voksne ikke gør komme i kontakt med deres følelser) Jeg blev hos ham, men udenfor sparkevidde.

Holde øje med signalerne. Først da min søns raseri gik over i en opgivende eller sørgmodig gråd, spurgte jeg ham om jeg måtte tage ham op. I dette stadige fik jeg altid et ja.

At tjekke om min energi er høj eller lav og forsøge at justere til en høj energi. Lav energi er for eksempel: stresset, irritabel og udkørt. Høj energi er for eksempel: glæde, groundet og overskud

Det har hjulpet mit søn at forebygge. Hvis vi voksne har haft en hård dag, har vi også brug for ro til hovedet og en pause. Kan vi ikke få det, bliver vi let kortluntede overfor vores familie. Nøjagtig som vores børn. Lægge pauser med ro ind hver dag. Vi gik mange gåture i skoven i stilhed sammen. Jeg forsøgte at nedsætte hans tid i institution. Gav massage, for at komme ned i kroppen eller bare sad lige så stille med ham på skødet. Male i stilhed…

At heale mine sår fra barndommen, så jeg kunne støtte ham uden at blive trigget. Jo mere jeg åbnede op, jo bedre kendte jeg de begyndende tegn hos min søn. (jo mere empatisk blev jeg).