,

Skat, elsker du mig?

Det er Valentines dag  og hånden på hjertet er du liiiidt skuffet over ikke at blive invitereret ud, få blomster eller bare et lille jeg-elsker-dig kort?

Michael og jeg fejre ikke Valentines dag. Hver eneste dag med min vidunderlige og fantastiske mand er en Valentines dag. Jeg har virkelig skudt papegøjen. Som i virkelig. Jeg er stadig forelsket i ham efter 16 års ægteskab.

Så det er ikke, fordi I skal fejre Valentines dag.

Faktisk kan jeg meget bedre lide, når det er spontant. Fordi han pludselig fik lyst til at gøre noget specielt, eller når jeg allermindst fortjener det. For da har jeg allermest brug for det. Da mærker jeg virkelig, hvor meget han elsker mig. Kender du det? At han er der også på morgenhårs- og ørl på trøjen-dagene.

Nej jeg skriver fordi hvis I to ikke allerede løbende tjekker og holder jeres forhold ved lige – så er det en god idé lige at tjekke hvordan det står til med parforholdet?

Er det hele gået op i praktiske gøremål, og hvem henter ungerne i børneren? – Tager han dig for givet?

Det kan du heldigvis gøre noget ved. Når vi er utilfredse med vores forhold, starter det nemlig altid hos os selv. Fordi forholdet til din partner, afspejler noget i dig, som måske trænger til kærlig opmærksomhed.

Hvis din partner tager dig for givet, spejler han måske, at du tager dig selv for givet. At du ikke er så kærlig og omsorgsfuld overfor dig selv.

Det er ofte svært at se ind i os selv, og finde ud af, hvad der foregår derinde. Og ikke mindst, at se de sider af os selv, vi er ubevidste om. Det er virkelig svært at se vore egne skyggesider.

Det er meget lettere at se vores partners skyggesider, fejl og mangler. Hvis du så bruger ham som dit spejl, så ligger der rigtig mange gaver til dig her.

Forholdet til din partner kan afspejle noget i dig. Ved at se hvordan din partner afspejler dig, får du mulighed for at blive bevidst om dig selv. Lære dig selv bedre at kende.

Det er vigtigt at opfatte vores forhold som et spejl for os selv. Når vi bruger forholdet til vores partner på denne måde, kan det blive en af de mest værdifulde kilder til healing og indsigt i dit liv.

 

Er du i tvivl om han elsker dig nok, så kan du jo starte med at skrive et kærlighedsbrev til dig selv.