Indlæg

“Det er ikke verdens undergang”, “du er ikke allerede være træt”, “det var slet ikke så slemt”, “se din søster kan”, “kun tøser græder”, “du fryser, tag jakke på”, “hvad hyler du for, efter alt det jeg har gjort for dig?!”, “så kan det ikke være værre” eller noget helt 9. siger vi til vores børn i frygten for at vores børn vil vokse op og er forkælede, uforskammede eller for følsomme til at klare livet. Men hvad nu, hvis det har den stik modsatte effekt?

Hvad sker der, når du fortæller dit barn, at dets følelser, sansninger og fornemmelser er forkerte? Læs mere

Når noget virkelig er vigtigt for os, eller vi skal prøve noget nyt, så tror vores hjerne at det gælder om liv og død. Hjernen kan godt lide, at alt er som det plejer af være. Hjernen sørger for at gøre det samme trygge som vi gjorde i går, for en uge siden og for et år siden. Alt uvandt og nyt så tænker hjernen at det er vores død.

Det er rigtig smart, at vi på den måde passer på os selv, men når vi skal ud i det ukendte zoneland, så som eksamen, jobsamtale, holde en tale for et familiemedlem, dit barn skal starte i en ny skole, forbedre forholdet til din partner, få nogle mere afslappede morgener, og også hvis du skal på en ny og sundere diæt, så ved vi alle hvor svært det kan være. Det er svært at fjerne de bekymringer og tankemylder, vi allerede går rundt med. Det er også super svært at ændre vaner, specielt hvis vi ovenikøbet er bange for om vi dumper til eksamen, får afslag til jobbet eller at festkjolen buler de forkerte steder til den fest, vi sådan havde glædet os til. Læs mere

I søndags holdt jeg foredrag i Salon Madame Bella om emnet: Vær en god rollemodel, selvom man ikke har haft den bedste rollemodel selv.

Det er første gang, jeg fortæller om min opvækst med en alkoholisk far, overgreb og følgerne deraf i et foredrag. Det var virkelig sårbart, men jeg kunne ikke ønske mig noget bedre sted at holde foredraget end i hjertevarme Salon Madame Bella.

Personligt har jeg det virkelig svært med offerrollen. Hvorfor blive i offerrollen, når jeg kan gøre noget ved det? Da jeg kom hjem fra foredraget, tænkte jeg meget over, om jeg skulle holde flere foredrag om min opvækst. At nulre rundt i min opvækst i 2 timer, det var længe. På mine workshops er jeg ikke ked af at dele om mig selv, hvis jeg kan se, det hjælper kursisterne.  Læs mere

Tommy Lynnerup fortæller, hvordan det er at være far til en dreng med ADHD. Han deler deres rejse, fra William blev født og til idag, hvor han er 13 år gammel.

Tommy er forældrecoach og foredragsholder med hjertet på det helt rette sted. Du finder ham her: tommylynnerup.dk

 

Har du et emne eller et spørgsmål, du gerne vil have belyst, så skriv i kommentarfeltet herunder eller til m@mariannethyboe.dk

DEL GERNE så endnu flere forældre kan få glæde af mine podcasts

Vi kommer alle i tvivl i ny og næ, om den beslutning vi tog, nu også var den rigtige. Specielt i de pressede situationer, eller når vi ikke får nok søvn, eller når vores barn pludselig tager et ordentligt ryk op af udviklingsstigen. Det er ikke uden grund man siger, at den førstefødte er prøvekluden.

Da jeg havde små børn, og ikke sov om natten, turde jeg ikke bede om hjælp. Jeg havde læst alt for mange artikler om, at vi forældre burde vide bedre. Så jeg passede mig selv. Jeg oplever på mine kurser, at forældrene er taknemmelige og lettede over, at der er andre der åbent fortæller, at det er hårdt og svært. Det er sådan en lettelse at blive mødt.

Du er ikke alene, for vi har alle været ude for situationer, hvor vi ikke har vidst, hvad vi skulle gøre. Det er bare ikke noget alle skilter med. Desværre. Læs mere

Drengene har fortalt, at mange af kammeraterne skal en masse spændende i vinterferien og i påsken. De synes, det er SÅ keeeedeligt, at vi skal blive i Danmark. Vi tager på camping med to teenagere uden computere og iPads.

Hvad er der fedt ved at lave ingenting og kede sig? Fordi det er i pauserne, vi lader op. Det er i pauserne, vi får tømt hjernen og mærker vores krop. Det er i pauserne, vi får de bedste idéer og de sjoveste lege opstår.

Efter en lang arbejdsdag, hentet børn, leget, lavet mad, badet, puttet… lægger vi ikke altid mærke til, hvordan vi har det. Det sker først, når vi falder om på sofaen, at vi opdager, hvor træt kroppen er. Blot en halv time, før vi kravler ind i seng. Det er genialt, at vores krop kan det. Den lukker ned for sig selv, mens vi knokler os igennem dagen. Kroppen fortæller os først, hvordan vi har det, når der er plads og ro til os.  Læs mere

Jeg har forældre, der spørger mig: “Hvad gør jeg? Jeg kan ikke lade være med at skælde ud og straffe mit barn, når han/hun ikke hører efter. Jeg kan se det påvirker mit barn, og jeg har det elendigt med det”.

Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger. De hører budskaberne bag. Budskaber så som: “Du er ikke god nok”, “Jeg er skuffet over dig” og “Jeg kan ikke lide dig”. Når vores børn hører de budskaber via straf og skæld ud, gør de måske det du beder dem om, men det gør de af angst for vreden, for den straf de vil få eller angsten for at føle sig som et dårligt menneske.

Jeg kender det fra mig selv, når jeg bliver trigget og skælder ud. Jeg har talt med mine sønner om, hvordan det føles som verbale tæsk.

Prisen er, at vores børn skruer ned for sig selv og holder op med at være autentiske for at opnå følelsen af at være et godt og elsket menneske. Vi lærer vores børn, at lytte mere til andre end til sig selv. De vil med tiden holde op med at lytte til sig selv og overskride deres egne grænser for at opnå andres ros og anerkendelse.

Vi vil alle gerne have glade autentiske børn, men det kan være svært at holde op med at skælde ud, hvis det er det vi selv lærte som børn, og ikke kender til andre opdragelsesmåder. Når vi er triggede, kan vi ikke være konstruktive samtidig, derfor gentages mønstrene.

Skældud og skænderier handler kun om, hvem der har ansvaret og fjerner fuldstændig fokus på at finde en løsning på problemet. Budskabet bliver let: “Det var din skyld”. Når vi anerkender, at der ikke findes en vinder eller en taber, kan vi istedet finde en løsning på problemet.

Når vi skælder ud, kommer vi væk fra, hvad det i virkeligheden handler om, nemlig at få løst den opdage eller den udfordring, vi står overfor. Vi sabotere vores børn og os selv, når vi skælder ud, og nærværet til vores børn ryger. Der går skår i relationen.

Vi hjælper vores børn, hvis vi husker på, at det handler ikke om dem, men ser på, hvad det virkelig handler om hos os selv, og de følelser der ligger bag. Ved at blive bevidste om, hvorfor vi bliver triggede og skælder ud, ved at øve os i at mærke os selv.

Dernæst handler det om at blive bevidste om årsagen til vores børns handlinger eller mangel på handling. Måske hørte de ikke efter, fordi de var fordybet i et spil, måske var de oppe og skændes med deres søskende og var for triggede til, at de kunne høre efter, eller måske fik de ikke ryddet op på værelset til den aftalte tid, fordi de faldt over et stykke legetøj, og begyndte at lege og derved helt glemte de skulle rydde op?

Prøv at sætte dig i dit barns sted. Kender du det ikke selv, du har travlt og pludselig løber du ind i en gammel klassekammerat, og tager dig selv i at glemme tid og sted, fordi I taler som om det var igår I så hinanden sidst – og nå ja så blev planen ændret og det blev til rugbrødsmadder eller pizza den aften. Eller måske husker du følelsen af selv at få skældud. Kan du huske hvad du tænkte eller følte, når det skete?

Drop den dårlige samvittighed. Hvis du skælder dig selv ud for at have skældt ud, så kører det bare i ring. Det fjerner ikke problemet, tværtimod bliver problemet værre. Så kan ingen løsninger lande – det gavner hverken dig eller dit barn. Vi gør det vi ved, indtil vi lærer noget nyt, sådan er det. Lyt derfor til dig hjerte og lyt til dine børn, ved at se bagom handlingen.

Der er altid en god grund til det de gør.

Det er ikke uden grund, man siger det kræver en landsby at opdrage et barn.

Vil du gerne have hjælp til at løse konflikterne på win-win måden, så se her