“Det er ikke verdens undergang”, “du er ikke allerede være træt”, “det var slet ikke så slemt”, “se din søster kan”, “kun tøser græder”, “du fryser, tag jakke på”, “hvad hyler du for, efter alt det jeg har gjort for dig?!”, “så kan det ikke være værre” eller noget helt 9. siger vi til vores børn i frygten for at vores børn vil vokse op og er forkælede, uforskammede eller for følsomme til at klare livet. Men hvad nu, hvis det har den stik modsatte effekt?

Hvad sker der, når du fortæller dit barn, at dets følelser, sansninger og fornemmelser er forkerte?

Når du nedgøre, kritiserer, undgår, griner eller dømmer, dit barns følelser og sansninger, så manipulere du i virkeligheden dit barn til at tro, at dit barns er erfaring er usand. Det er, når du forsøger at overbevise dit barn om, at hendes/hans oplevelser er falske eller forkerte.

Så mister dit barn tillid til sin intuition og sin egen dømmekraft.

Når vi forsøger at overbevise dem om, at det gjorde da ikke ondt at få pillet en splint ud af foden, eller det ikke er noget at græde for, så sætter du i virkeligheden spørgsmålstegn ved dit barns egne sanser, følelser og dømmekraft. Dit barn føler sig forkert, fordi det gjorde virkelig ondt at få fjernet splinten.

Dit barn holder op med at stole på sig selv og lytte til sin intuition.

Måden du reagere på overfor dit barns følelser, siger til gengæld alt om, hvordan du har det med dine egne følelser.

Jeg har selv underkendt mine sønners følelser. Forældre gør det hver eneste dag. Vi underkender vores børns følelser, når vi bevidst eller ubevidst synes det er besværligt, upassende, pinligt, respektløst, forkert etc.

Artikel er inspireret af Camille Manou’s artikel og af Ravishly’s artikel

Hvorfor bliver du ramt af dit barns følelser?

I virkeligheden handler det om, at dit barns følelser af sorg, vrede, smerte eller utilpashed gør ondt indeni dig selv.

Hvis du selv har oplevet, da du var barn, at få at vide du var oversensitiv, pivet, nærtagende, parnanoid etc., når du udtrykte dine følelser. Hvis du har fået at vide, at dette var normalt selvom hele din krop kunne mærke, at det var unormalt. Konsekvensen af dette, er at du har følt dig forkert og lukket ned for de følelser og sansninger.

Hvordan undgår du at skade dit barn?

Ved at validere dit barns følelser og sansninger. Ved eksempeltvis at sige: “Jeg forstår, hvordan du føler. Jeg ville også føle sådan, hvis jeg var i dine sko”. Det kan være svært at trøste dit barn, hvis dit barn har fået et raserianfald over ikke at må få en is mere. Vi fokusere for meget på hændelsen og glemmer derved at følelsen er ægte nok.

Giv dit barn lov til at mærke sine egne fornemmelser, følelser og sansninger. Det giver empatiske, modstandsdygtige, selvstyrrende og følelsesmæssigt sunde børn.

Den eneste kur mod at gøre skade på dit barn er ved, at du begynder at lytte til dine egne følelser. At du tør mærke, hvordan du selv har det indeni.

Hvordan føles det for eksempel, når dit barn græder, er vred, sur, Rasmus modsat eller får et hysterisk anfald?

Kunne du lide min artikel, så må du rigtig gerne dele herunder. Du kan også tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtage ny inspiration til et harmonisk og balanceret familieliv.

 

1 svar
  1. Camille says:

    Søde Marianne. Tak for artiklen og ikke mindst din ærlighed. Vi gør det nemlig alle sammen hele tiden, og eneste vej til at blive bedre er, at vi rummer vores egne følelser…

Kommentarer er lukkede.