Min rejse som mor

Begge mine sønner har overgået mig i skostørrelse. De er højere end mig. Victor er lige så høj som sin far. De er ikke længere så afhængige af mig.

Den narcisstiske følelse af, at jeg var verdens navle for disse to smukke mennesker, var ærlig talt fantastisk. – Nu har jeg til gengæld mere frihed. Jeg kan miste pusten over de år sammen med dem, der allerede er gået.

Mens mine sønner var små gik tiden utrolig langsomt. Nu hvor mine sønner er store, føler jeg, at tiden er fløjet af sted. Vi har dem kun til låns.

Læs mere

Jeg tror de fleste af os kan nikke genkendende til, at vi svinger mellem at beskytte og støtte vores børn.

Jeg selv er en mester i at overbeskytte mine sønner. Jeg har virkelig måttet øve mig i at støtte dem mere i stedet for. Jeg er kommet langt, men jeg er endnu ikke i mål.

Vi kan alle blive enige om, at vi beskytter selvfølgelig det lille barn mod at gå over vejen, så det ikke bliver kørt over. Men vi er ikke ens, der hvor du synes jeg overbeskytter mine børn, vil jeg måske synes det er tilpas og omvendt. Vores børn er heller ikke ens.

Jeg har overbeskyttet mine sønner, fordi jeg er farvet af en opvækst med en alkoholisk far. Jeg savnede både beskyttelse og støtte som barn. Jeg savnede at blive mødt på mine behov. Jeg er lige som alle andre forældre farvet af min opvækst. Læs mere

Ubevidst kan vi forældre komme til at fortælle, at det vores barn føler og sanser er forkert: “Det er ikke verdens undergang”, “se din søster kan sagtens”, “kun tøser græder”, “du fryser, tag jakke på”, “hvad hyler du for, efter alt det jeg har gjort for dig?!”, “så kan det ikke være værre” eller hvad vi nu kommer til at sige til vores børn i frygten for, at vores børn vil vokse op og blive forkælede eller for overfølsomme til at klare livet.

Men hvad nu, hvis det har den stik modsatte effekt?

Hvad sker der, når du fortæller dit barn, at hendes følelser, sansninger og fornemmelser er forkerte? Læs mere

Vi kommer alle i tvivl, om den beslutning vi tog, nu også var den rigtige. Specielt i de pressede situationer, når vi ikke får nok søvn, eller når vores barn pludselig tager et ordentligt ryk op af udviklingsstigen. Det er ikke uden grund man siger, at den førstefødte er prøvekluden.

Da jeg havde små børn, og ikke sov om natten, turde jeg ikke bede om hjælp. Jeg havde læst alt for mange artikler om, at vi forældre burde vide bedre. Så jeg passede mig selv. Jeg oplever på mine kurser, at forældrene er taknemmelige og lettede over, at der er andre der åbent fortæller, at det er hårdt og svært. Det er sådan en lettelse at blive mødt.

Du er ikke alene, for vi har alle været ude for situationer, hvor vi ikke har vidst, hvad vi skulle gøre. Det er bare ikke noget alle skilter med. Desværre. Læs mere

Drengene har fortalt, at mange af kammeraterne skal en masse spændende i vinterferien og i påsken. De synes, det er SÅ keeeedeligt, at vi skal blive i Danmark. Vi tager på camping med to teenagere uden computere og iPads.

Hvad er der fedt ved at lave ingenting og kede sig? Fordi det er i pauserne, vi lader op. Det er i pauserne, vi får tømt hjernen og mærker vores krop. Det er i pauserne, vi får de bedste idéer og de sjoveste lege opstår.

Efter en lang arbejdsdag, hentet børn, leget, lavet mad, badet, puttet… lægger vi ikke altid mærke til, hvordan vi har det. Det sker først, når vi falder om på sofaen, at vi opdager, hvor træt kroppen er. Blot en halv time, før vi kravler ind i seng. Det er genialt, at vores krop kan det. Den lukker ned for sig selv, mens vi knokler os igennem dagen. Kroppen fortæller os først, hvordan vi har det, når der er plads og ro til os.  Læs mere

Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg ikke meget for januar og februar. Jeg bryder mig ikke om blæst, regn, mørke og kulde (med mindre det sner). Jeg går i hi om vinteren. Sidder i min sofa under tæppet med en god bog og varm kop te. Det havde jeg det rigtig svært med førhen. I virkeligheden følger vi mennesker jo naturen.

Lige nu er vi som de små frø i jorden, der samler energi og kræfter til at spire til foråret. Når foråret kommer og de små sprøde spirer stikker op ad jorden, er de helt fine og porøse. De knækker let. Lige som os der, så snart det er forår mærker fornyet energi, og farer derudad – nogle gange alt for hurtigt. Vi er som de små sprøde spire, som må gå stille frem. Ellers bliver vi måske syge i løbet af foråret. Derfor bør vi lære af naturen.

Det er vigtigt at lytte til signalerne og tage den med ro. Der skal være en god vekslen mellem aktiviteter og pauser. Vi knækker nakken, hvis vi arbejder for meget og glemmer at lade op. Det er jeg – indrømmet – ikke så god til. Jeg har haft influenza i over 6 uger! Læs mere

 

.
Vores børn ved instinktivt, hvordan man lever et autentisk og lykkeligt liv. Men mange af os voksne har gennem vores opvækst lært at tilpasse os, undertrykke vores følelser og miste kontakten til den, vi i virkeligheden er.

Læs mere

Marianne Thyboe dit indre fryd-system

Børn har sådan et helt naturligt indbygget fryd-system. Det har du også, men det kan være, du er kommet til at trykke på off-knappen på et eller andet tidspunkt i dit liv. Det er den her naturlige indre styringsenhed, der er sat på destination lykke. Det er meningen, vi skal have det godt.

For at få indre og ydre succes må vi opfylde vores behov. Når vi har opfyldt vores behov, er vi i stand til at løse udfordringer uden vrede og bebrejdelser, og vi ser bumpene på vejen som vigtige lektier og udviklingsmuligheder.

Når vi er lykkelige løser vi konflikterne på en helt anden herlig måde. Et godt eksempel er, når vi er nyforelskede. Nyforelskede er nemlig lykkelige. Så tænker vi tanker ala: ”YAY han kan også lide kirsebær, SÅ vi har noget til fælles!” eller ” Hvor er det fantastisk, han kan ikke lide kirsebær, og jeg elsker kirsebær, så kan jeg få hans”. Er vi ulykkelige, ville vi højst sandsynligt tænke det stik modsatte. Læs mere

Jeg har forældre, der spørger mig: “Hvad gør jeg? Jeg kan ikke lade være med at skælde ud og straffe mit barn, når han/hun ikke hører efter. Jeg kan se det påvirker mit barn, og jeg har det elendigt med det”.

Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger. De hører budskaberne bag. Budskaber så som: “Du er ikke god nok”, “Jeg er skuffet over dig” og “Jeg kan ikke lide dig”. Når vores børn hører de budskaber via straf og skæld ud, gør de måske det du beder dem om, men det gør de af angst for vreden, for den straf de vil få eller angsten for at føle sig som et dårligt menneske. Læs mere