Børn har et indbygget fryd-system

Marianne Thyboe dit indre fryd-system

Børn har sådan et helt naturligt indbygget fryd-system. Det har du også, men det kan være, du er kommet til at trykke på off-knappen på et eller andet tidspunkt i dit liv. Det er den her naturlige indre styringsenhed, der er sat på destination lykke. Det er meningen, vi skal have det godt.

For at få indre og ydre succes må vi opfylde vores behov. Når vi har opfyldt vores behov, er vi i stand til at løse udfordringer uden vrede og bebrejdelser, og vi ser bumpene på vejen som vigtige lektier og udviklingsmuligheder.

Når vi er lykkelige løser vi konflikterne på en helt anden herlig måde. Et godt eksempel er, når vi er nyforelskede. Nyforelskede er nemlig lykkelige. Så tænker vi tanker ala: ”YAY han kan også lide kirsebær, SÅ vi har noget til fælles!” eller ” Hvor er det fantastisk, han kan ikke lide kirsebær, og jeg elsker kirsebær, så kan jeg få hans”. Er vi ulykkelige, ville vi højst sandsynligt tænke det stik modsatte.

Da jeg var nyforelsket i Michael, og følte mig som en heldig og lykkelig pomfrit, fordi jeg havde neglet ham den lækre, og gik der ned ad Amagergade, smilede alle til mig. Inde hos bageren fik jeg ekstra god betjening og hele dagen var bare sådan perfekt og dejlig. Kender du de dage?

Se indad, lyt til dine behov, rum hele dig, gå efter lykken, og du vil opleve at alt det andet falder på plads. Specielt her i det kolde, våde og blæsende efterår, må selvkærligheden godt få et ordentligt boost.

Tilstået, det er ikke altid lige let, familie, børn, og alt det der kan støje.

Her er 7 forslag til, hvad du kan gøre:

  • Lyt til dine behov – der er intet som manglende søvn, som kan ødelægge det gode humør
  • Lyt også til de følelsesmæssige behov – Rum hele dig
  • Hvad skal jeg lære af denne konflikt? Sæt dig med en lækker notesbog og tag notater, når du har en stille stund
  • Lyt og lær – de er nemlig så kloge de børn. Se på dit barn, hvordan er det lige de gør det, der fryd-noget. Hvornår har du fx sidst brugt sanserne og lavet noget sjovt…hoppet i en vandpyt for eksempel…du kan også gå all in, og smide støvlerne og mærke mudderet mellem tæerne. Det er en fantastisk. Du bliver ikke kun glad men oveni købet også groundet.
  • Lav en taknemmeligheds krukke. Find en smuk krukke og stil den centralt i huset. Et sted hvor I tit kommer forbi. Hver gang du er taknemmelig, glad eller har sådan en hell-yay følelsen, så skriv en lille seddel om det, og læg den ned i krukken.
  • Kik ned i krukken – på regnvejrsdage, og læse nogle af alle de smukke sedler….eller tag ungerne ved hånden og hop i vandpytterne
  • Nyd de små ting i livet…for en dag vil du se tilbage og opdage at de i virkeligheden, var de store ting
  • Brug essentielle olier – Her er 3 bud: Wild orange inspirerer, opmuntrer og øger kreativ problemløsning. Red mandarin hjælper dig med at få glæde og nydelse ind i livet. Tangerine, der hjælper med at slippe pres og overvældelse og støtter lykke og kreativitet.

Når dette blogindlæg er sendt, har jeg kæreste aften med ham den lækre…bagefter ryger der et par sedler ned i vores fryd-krukke

Gå efter lykken, du har fortjent det

Ønsker du at vide mere om de essentielle olier kan du downloade min ebog: Essentielle olier til dig og dit barn

Ønsker du at vide mere om realtionen mellem dig og dit barn kan du downloade min ebog Opdragelsen starter indefra

Det koster blot din email adresse

 

1 svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] Verden er et smukt og magisk sted. Men det mange af os er blevet tilbudt i vores opvækst, og måske indtil nu, er alt andet end det. Det du burde have lært, er at more dig, og følge dit indbyggede joy-system. […]

Kommentarer er lukkede.