Du er ikke den eneste, der råber af dit barn

Vi forældre er alt alt for hårde ved os selv. Bare tænk på alle de gange, hvor du har slået dig selv hjem som en anden ludo brik, efter du har råbt af dit barn. Den tyngende hæslige skyldfølelse, hvor vi ville ønske, vi kunne spole filmen tilbage, og gøre det hele godt eller bare bedre.

Jeg møder så mange forældre i min praksis, som er flove og skamfulde. Og det forstår jeg godt. Vi ønsker på ingen måde at såre vores børn.

Grunden til at forældre holder det for sig selv er:

• Forældre-bashing – den mest brugte er “Curlingforældre”
• Løftede pejefingre – “Tag jer nu sammen, hvor svært kan det være at være forælder”. Hvis du ammer for længe eller for kort tid. Forældre der aflevere deres barn i en underbemandet institution. Dem der hjemmepasser deres børn.
• Mangel på plads til forskellighed – det er farligt at stikke ud fra gruppen
• Perfekthedskulturen på bla. Facebook, hvor vi kun deler det der går godt
• One-size opdragelsesråd – som bare ikke passer ind i din familie eller i den konfliktsituation, du står i
• Beder ikke om hjælp – for hvad nu hvis de ikke vil hjælpe mig, læs om at føle sig alene om problemerne

Det er svært at være forælder i dag. Det kan være farligt at stille sig frem og sige: “Jeg synes, det er svært” eller “Jeg råbet ad mit barn i dag”. Det gør, at vi ikke tør dele vores sårbarheder og vores fejltrin i frygt for at blive skammet ud. Men HURRA for at tiderne er ved at skifte.

En psykolog står frem og fortæller, at han råber ad sit barn

Psykolog Frej Prahl fortæller, at han råber ad sit barn. Så når en psykolog kan falde i, så bør du om nogen se mere kærligt på dig selv. At støtte os selv, ikke kun når vi gør det godt, men endnu mere når vi træder ved siden af og viser vores frustrationer for fuld udblæsning. Frej er psykolog, har kun et barn, og de er to forældre om det derhjemme. Så er du forælder til flere børn, og har du ovenikøbet ikke en lignende uddannelse, så er du en superhelt.

Det at Frej Prahl åbent deler det, som du og jeg oplever derhjemme i al hemmelighed, det er så befriende og så sandt og så fantastisk. For hånden på hjertet både du og jeg har råbt af vores børn.

I virkeligheden handler det mere om at vise dit barn, at fejl ikke er en undergang, men er noget vi kan lære af. Følelser er ikke noget der skal undertrykkes, men noget der skal føles. Det er derfor det hedder følelser.

De viseste og smukkeste mennesker, jeg har mødt, er dem som har turdet fejle og har rejst sig igen. De er så inspirerende, ikke sandt. Husk, du er en inspiration for dit barn. Vis hvordan du støtter dig selv. Du lærer dit barn ikke at lade sig slå ud af en fejl i skolen, at have sagt noget pinligt til en smuk pige, han var lun på, eller på anden måde træder ved siden af.

Lær dit barn at gå igennem følelserne af vrede og sorg og ikke kritisere eller negligere dem væk. Det er den smukkeste gave, du kan give dit barn.

Det betyder ikke, at du nu bare kan gå hjem og give den gas og skælde dit barn ud. Slet ikke. Det betyder nærmere, at bare fordi du har fået tildelt titlen: “forælder”, så erhverver du dig ikke samtidig titlen: “overmenneske”. Vi er mennesker, Vi har følelser. Vi fejler.

Familielivet er noget af det mest udfordrende, så træk vejret og glem ikke at støtte dig selv. Selvstøtte hjælper faktisk til, at vi råber mindre af børnene.

Hvorfor selvstøtte?

Fordi de fleste af os har barndomserfaringer med forældre, som ikke var i stand til at give os den trøst og støtte, vi havde brug for – og så bliver det sværere at give trøst og støtte til os selv og vores børn.

Lad os starte med os selv og være en god inspirator og rollemodel for vores børn og finde ud af, hvorfor jeg råber ad børnene.

Få min bog Opdragelsen starter indefra. Vejen til glæde, højt selvværd og harmoni er at forstå budskaberne bag konflikterne her – Du melder dig samtidig på mit nyhedsbrev