Tag Archive for: Relationer

Vi forældre er alt alt for hårde ved os selv. Bare tænk på alle de gange, hvor du har slået dig selv hjem som en anden ludo brik, efter du har råbt af dit barn. Den tyngende hæslige skyldfølelse, hvor vi ville ønske, vi kunne spole filmen tilbage, og gøre det hele godt eller bare bedre.

Jeg møder så mange forældre i min praksis, som er flove og skamfulde. Og det forstår jeg godt. Vi ønsker på ingen måde at såre vores børn.

Grunden til at forældre holder det for sig selv er: Læs mere

Sommerferien med børnene kan virkelig være intens. Vi er tæt sammen uden mulighed for at slippe væk. De kære unger ved lige præcis, hvilke knapper de skal trykke på, for at få os op i det røde felt. Sådan føles det ihvertfald. Det er hårdt, når konflikterne ruller. De bliver ofte efterfulgt af dårlig samvittighed og bekymringer. Derfor får du her en løsning til, hvordan I kan skrue ned for konflikterne derhjemme.

Jeg kunne godt give dig en trin for trin løsning, men trin for trin løsninger virker ikke hver gang. Det der virker for mig, virker sikkert ikke for dig. For virkelig at komme konflikterne til livs med dine børn, må du først finde ud af, hvorfor konflikterne opstår.  Læs mere

Tager du en dyb nevøs vejrtrækning bare ved tanken om den kommende ferie med dit afkom? Eller ser du frem til at skulle holde ferie med din dejlige familie?

Solen skinner. Sommerferien nærmer sig. YAY ….eller hvordan har du det med det?

Jeg har hver gang glædet mig til sommerferien med familien. Som et naivt barn. Jeg havde glemt, hvor rædselsfuld sidste år var. Og hvordan jeg bare glædede mig til at sidde stille og roligt med kaffen på arbejdet. Heldigvis glemmer vi hurtigt, ellers fik vi nok heller ikke mere end et barn. Hvis vi huskede præcist, hvor ondt den første fødsel gjorde.

Så jeg tog gladeligt på ferie, naivt troende at i år, så blev det godt! Læs mere

I søndags holdt jeg foredrag i Salon Madame Bella om emnet: Vær en god rollemodel, selvom man ikke har haft den bedste rollemodel selv.

Det er første gang, jeg fortæller om min opvækst med en alkoholisk far, overgreb og følgerne deraf i et foredrag. Det var virkelig sårbart, men jeg kunne ikke ønske mig noget bedre sted at holde foredraget end i hjertevarme Salon Madame Bella.

Personligt har jeg det virkelig svært med offerrollen. Hvorfor blive i offerrollen, når jeg kan gøre noget ved det? Da jeg kom hjem fra foredraget, tænkte jeg meget over, om jeg skulle holde flere foredrag om min opvækst. At nulre rundt i min opvækst i 2 timer, det var længe. På mine workshops er jeg ikke ked af at dele om mig selv, hvis jeg kan se, det hjælper kursisterne.  Læs mere