Sådan hjælper du dit barn med at få en god skolestart
Efter sommerferien starter mange børn i skole. Nogle skal starte i SFO, 0. klasse, på en ny skole, i gymnasiet eller er nervøse for at komme tilbage efter en lang sommerferie.
Der er heldigvis så mange ting, vi forældre kan gøre for at give vores børn en god start. De fleste forslag er til de små, men mange af forslagene er også hjælpsomme for vores teenagere.
En buffet af forslag, som støtter dit barn:
- Vær ekstra rummelig og forstående i den første tid. Dit barn bliver lettere træt, glemsom, sur og ked af det. Nogle børn reagerer ved at blive mere barnlige i en periode. Det alle helt normale reaktioner. Vi voksne kan heller ikke overskue så meget, når vi starter på nyt arbejde.
- Valider dit barns følelser af frygt og bekymring. Hvis dit barn er bange eller nervøs, så hjælper det ikke at sige: “Det skal nok gå“, “Det går hurtigt over” eller “Jeg er her jo“. Spejl i stedet dit barn, og lyt, uden at give råd eller negligere dit barns følelser.
Det er det samme vi voksne oplever. Her er 2 eksempler: Lad os sige, at du fortalte din veninde, at du var bange for en kommende jobsamtale. Følelsen af: “Hvad nu hvis jeg ikke får jobbet, fordi jeg kommer til at dumme mig!?“.- Din veninde svarer: “Det klarer du da fint. Du skal bare gå til den“. Fordi hun lukkede samtalen med det samme, står du efterladt med en følelse, som ikke er blevet forløst. Du ville ikke føle dig mødt på dine behov. Det er den største årsag til, at vi mennesker føler os ensomme. Og hvis din veninde også gav dig nogle råd, uden at du har bedt om det, viser hun dig ikke tillid, hvilket kan gøre dig endnu mere usikker på om du klare interviewet.
- Din veninde svarer: “Er du bange?” Din veninde spørger ind til din følelse, så du kan få talt ud og få forløst din frygt: “Jeg forstår, hvordan du føler”. Det efterlader dig, med en følelse af at få tømt ud, og at du ikke er den eneste på denne jordklode, der føler sig fortabt, usikker og bange. Det er det dit barn har behov for.
- Tjek om du selv er okay. Din egentilstand smitter nemlig af på dit barn. Dit barn kan virkelig mærke, om du tror på dette skolestarts-projekt eller ej. Er du nervøs, bekymret eller irriteret på skolen, så prøv at støtte dig selv så godt du kan, så du bedre kan være der for dit barn. På den måde undgår du at dit barn, udover sin egen frygt, også bliver marineret ind i dine bekymringer.
- Øv dit barn på både at tro på sig selv og tro på at udfaldet bliver godt med denne geniale øvelse, som jeg bl.a. brugte, da jeg havde svært ved at tale foran et kamera. Du kan også selv bruge den, hvis du kan mærke du synes at det er svært for dig, at dit barn skal starte i skole.
- Brug aromaterapi. Jeg har oplevet, hvordan den essentielle olie Brave, giver selvsikkerhed, mod og styrke til at handle på udfordrende opgaver. Tillid til dit barns egne evner styrkes. Mens olien Steady lindrer stress og overvældelse. God til alle former for angst, bekymring og nervøsitet. Giver ro og balance. Super til hurtig grounding i de situationer, hvor dit barn har brug for indre ro. Du kan læse mere om olierne her: Essentielle olier til dig og dit barn Du kan også kontakte mig på m@mariannethyboe.dk for yderligere hjælp.
- Vende tilbage til hverdags rytmen inden skolestart. Så som at passe sengetiderne og starte morgen rytmen, så den ligner den nye hverdag.
- Sørge for at dit barn er selvhjulpen. For lærerne kan ikke nå at hjælpe en hel klasse. Lær derfor dit barn at tage tøj af og på, klare toiletbesøg selv og at binde sine sko.
- Skab ro. Ryd familie kalenderen for en masse aktiviteter og gå en tur i naturen i stedet. Dit barn har det som dig, når du starter på et nyt job. Du er også træt, fordi der er mange nye indtryk og nyt der skal læres udenad.
- Informer dit barn så meget du kan. Det giver nemlig ro i maven at vide, hvad der skal ske, hvilke voksne er der til at tage imod, hvilken rute skal dit barn gå til/fra skole. Hvem henter efter skole/SFO. Læs en bog for dit barn om skolestart. Lav eventuelt en kalender-tegning eller brug skole-piktogrammer.
- Gør det specielt og hyggeligt. I kan bla finde tøj, taske og penalhus og have det klar i god tid. Det giver dit barn et boost selvtillid, at føle sig godt tilpas, hvilket altid er en god start. Spørg hvad dit barn kunne tænke sig at have med i madpakken. Min søn var nervøs for at starte i børnehave. Jeg printede, derfor nogle af de bedste sommerferie minder på en t-shirt til ham. Det hjalp ham både til at huske, hvad der var sket i ferien, flytte fokus fra frygten, og have noget han var stolt over.
I min gratis Facebook gruppe taler vi netop om dette og du er velkommen til at være med. Det er lige her og det er gratis
Sikke en masse gode overvejelser.
Jeg fik desværre ikke selv skabt en normalt rytme for min store søn inden skolestart så jeg tænker at der nok kommer en reaktion på et tidspunkt.
Tak for at få sat fokus på det ❤️
Super gode overvejelser, og tror især jeg skal øve mig på at mærke om jeg selv er ok. Der kan jeg godt blive bedre.. Kh Pia