,

Livet er som et computerspil

Livets computerspil. Artikel Marianne Thyboe foto af julia-m-cameron

I computerspil spiller vi ofte sammen, men måske på hver vores bane, hvor vi får lov at gå på eventyr og prøve kræfter på forskellige niveauer og udfordringer.

Det er okay at fejle, for du får altid en chance til. Opgaven bliver sværere og sværere. Du bliver bedre og bedre og lærer hver gang. Det er derfor ikke verdens undergang, at du taber, for du får chancen igen.

Hvis du ser på dit barn, så er det nøjagtig sådan, han går til livet. Pyt med at han fejlede. Det er ikke verdens undergang. Han prøver bare igen.

Det er sådan vores børn lærer at gå, tale, læse og regne.

Du og dit barn, skal over nogle store forhindringer. Nogle gange er der en stor boss, du skal overvinde, før I kan komme videre til næste level. De dukker op i form af en idiot i skolegården eller en overbevisning om, at vi ikke er gode nok. For nogle er bedre til fodbold, sløjd, matematik osv end andre. Sådan er det bare.

Heldigvis er vi alle gode til noget. Hver spiller kommer med sine unikke gaver. Alle har noget at byde ind med. Derfor er vi stærke, både når vi står sammen og hver for sig.

Husk, at der er altid en ny dag i morgen, og vi får altid chancen mere for at gøre det bedre.

Synes du nogle gang, det er svært at forstå dit barn, så er det bare, fordi du er på en anden bane, end han er. Er du nysgerrig og tålmodig, så skal I nok vinde.

Alle er værdifulde. Der er ingen tabere. For vi har alle vundet næste level i livets spil.

Fra Matador til Computer spil

Hvis dine forældre ikke forstår dig, er fordi de er på en helt anden spilleplade end dig.

De spiller stadig efter de gamle Matador regler.

I gamle dage handlede livet om IKKE at stikke ud fra mængden! Men gøre ligesom alle andre og bare cirkle rundt indenfor rammerne af banen. Gud nåde trøste den der får nye idéer, eksperimentere og smutter uden for banen. Det går ikke!

Vi holder fast, for sådan har det altid været! Rundt og rundt.

Det handler om, at købe grunde som Rådhuspladsen. Være så egoistiske som muligt ved at plante så mange huse som muligt, så ingen har råd til at lande på grunden. Du vinder og de andre er tabere.

(Inspireret af fremtidsforsker Anne Skare Nielsen fra Universalfuturist)