Opdag, at du fortjener det

Hvis du kan nikke genkendende til nogle af ovennævnte – Ville du mon behandle et andet menneske på den måde?

Opdag at du fortjener det

Behandl dig selv pænt, for du har, om nogen, fortjent det – men også fordi din familie spejler dig. Når du lytter til dine behov, vil du opleve, at din familie spejler dig ved også lytter til dine behov.

Skolebørnenes hjemsendelse og julen er en genial tid at tjekke, hvordan det står til med dit indre kærlighedsbarometer. For det er oftest ubevidst for os, hvordan vi behandler os selv. Men nu får du rig mulighed for at få bevidst-gjort, hvor meget du selv synes, du fortjener. Det er altså ikke sandheden, du ser. Du får et øjebliks billede af din indre tanker og følelser. En tilstandsrapport. Synes du ikke, at du fortjener ret meget, så er det en løgn.

Det er en løgn, som normalt startede i din barndom, hvor du konkluderede, at hvis du ikke blev mødt med kærlig respekt og den rette opmærksomhed, må det være, fordi du ikke fortjente det.

Da du blev født

Et spædbarn kommer ikke til verden med en tanke om, at hun ikke fortjener at få sine behov dækket. At hun ikke fortjener at få mad, skiftet ble, at modtage kærlighed og kram. Og vi voksne ser heller ikke på spædbarnet og tænker, at hun ikke fortjener kærlighed og ikke fortjener at få sine behov dækket.

På et tidspunkt stopper det nuttede, for ingen af os blevet elsket fuldt og helt som børn. Det kræver ikke en barndom med vold og overgreb at udvikle selvhad. Gode forældre og samfundet kan også forstærke selvhad.

Du har sikkert hørt nogle af disse sætninger:

De voksne sagde ikke disse ting for bevidst at såre dig. De opdrog dig på den eneste måde, de kendte til. De mente, at det var til dit eget bedste. Men det var i virkeligheden for de voksnes eget bedste.

Vi tvinger for eksempel børn til at sidde stille mange timer i skolen og fortæller dem, at det er til deres eget bedste. Vi opdrager eller straffer børn på måder, der rammer dem hårdt, og siger samtidig til dem, at det er til deres eget bedste.

Problemet er, at som børn er vi sikre på, at vores forældre har ret. For hvis vores forældre ikke har ret, så vil vores verden ramle, for vi kan ikke overleve uden dem.

På den måde bliver vi påvirket til at tro, at noget som gør ondt på os, er til vores eget bedste.

Vi begynder at tro, at fornøjelse er dårligt for os, og at smerte er godt for os. Når forældre bla siger “Jeg elsker dig, og jeg gør det for dit eget bedste“, mens de samtidig gør os ondt. Vi begynder at tro, at kærlighed gør ondt.

Vi får en følelse af, at vi ikke kan stole på os selv. Når vores indre styresystem fortæller os, at når vi oplever glæde ved at hoppe i bare tær i en vandpyt og mærker det skønne kolde mudder op imellem tæerne, samtidig med at vores forældre siger, det er dårligt for os. Og at det som gør ondt på os, er det som vores forældre siger er godt for os. Mange af os blev opdraget med straf og belønning, og det sker stadig mange steder. Derfor lærer vi, at for at være gode, er nødt til at straffe os selv.

Derfor er det ikke så mærkeligt, at vi efter et stykke tid tror, at der er noget galt, hvis vi oplever velvære og nydelse. Vi bliver mistænksomme over for vores ønsker. Vi giver slip på, at vores egen lykke betyder noget.

I det øjeblik vi tror, at smerte, lidelse og selvhad kan gøre os gode og artige og vil skaffe os kærlighed, kan vi ikke give slip på smerten, fordi vi ubevidst tror, at smerten tjener os.

Vores eneste håb er at få kærlighed fra andre mennesker

Nogle af sætningerne fungerer stadig i bedste velgående inde i dit hoved: “Jeg er en dårlig mor. Jeg burde vide bedre”.

Mange af os kommer derfor til den konklusion: “Jeg må have gjort noget forkert for at fortjene det” eller “Der må være noget galt med mig“. Det giver en følelse af at være forkert.

Den overbevisning har mange af os taget med os ind i voksenlivet. Men bare fordi du er blevet ældre – og måske ikke lige så nuttet som en baby – fortjener, du at få opfyldt dine behov for kærlighed, nærvær og trygge familiebånd.