Hvis børn var som os voksne

Hvis børn var som voksne, ville de gennemtænke og analyserede legepladsen.

“Først vil jeg rutsje, for jeg kan slet ikke se mig selv på gyngen…”

Eller hvis de små, der skal lære at gå, var som os voksne…

• …hvordan undgår jeg, at jeg falder og det gør ondt?
• …kan jeg mon forstyrre de andre og bede om hjælp?
• …jeg gør det, når ingen ser mig
• …jeg må have det rigtige tøj på, så jeg i det mindste ser godt ud
• …ej, jeg må venter lidt

Hvis børn var som os voksne, ville de opgi alt det de ikke er så gode til. Så som at tale, gå, spise selv, regne og læse. Og de ville ikke orke at lege, for der er alt for meget, der skal gennemtænkes inden.

Heldigvis er de børn

Vi kan lære så meget af vores børn ved at lægge mærke til, hvor modige og nærværende de er. De oser af selvkærlighed og selvtillid. De ved intuitivt, hvornår de er klar til at gå. De holder ikke øje med gutterne nede i vuggeren og tænker: “Uha jeg er vist bagud. Hvor er det ringe af mig!”.

De er fuldstændig ligeglade og følger deres eget tempo. Deres drivkrav er deres indre fryd-kompas. Noget mange af os voksne ikke bruger ofte nok. Faktisk har mange af os glemt at bruge vores indbyggede fryd-kompas. Børn er styret af glæde og nuet.

Kan du nikke ja til det?

• Glæden ved at stå op hver morgen til et job, vi elsker
• Glæden ved at spille fodbold med ungerne
• Glæden ved at gøre noget godt for os selv og andre
• Glæden ved af fejre jul med vores kære

…og ikke bare sure pligter

Børns indre guidance er bedre end voksnes

Vi bør gøre som vores børn og følge vores intuition. Vores indre guidance er vores indre fryd-kompas. Vi ved alle godt, hvad vores næste skridt er. Vi skal “blot” lytte til vores intuition og følge flowet, et skridt ad gangen.

“Det er skisme ikke bare blot“, tænker du måske. For det er ikke sådan bare lige at lytte til intuitionen for mange af os voksne, fordi det blev pillet af os, da vi var børn.

Har du børn, har du heldigvis mulighed for at studere, hvordan de lytter til deres indre guidance. Skide ligeglade med hvad andre tænker om deres buttede deller, og at de ikke er gode til alting.

Med mindre deres indre guidance er pillet af vores børn, for at passe ind i institutionen, i skolen eller derhjemme. For vi ser desværre flere og flere børn med angst, stress og med diagnose stempler.

De børn er desværre som os voksne.

Heldigvis kan vi genfinde os selv, store som små.