Derfor får dit barn raserianfald

Marianne Thyboe derfor får dit barn raserianfald artikel

Der er flere grunde til, at dit barn får raserianfald. Det kan være, hn har haft en ubehagelig oplevelse eller er overstimuleret. For eksempel kan raserianfaldene skyldes, at hn har fået en lille modbydelig konkurrent i form af en lillesøster eller lillebror.

Min søn blev let overstimuleret, da han var mindre. Han sagde engang, at det føltes, som om det boblede indeni kroppen, og så kunne han ikke stoppe sig selv. Det skete bare. Små børn kan ikke sætte ord på. Men det kan vi heldigvis hjælpe dem med. Lige som vi kan hjælpe dem med at genfinde roen.

Jeg har mange kunder, der oplever at deres barn får raserianfald efter, at h*n er blevet storebror eller storesøster. Den glade familieforøgelse ender i skrig og skrål.

Det er virkelig hårdt at være vidne til sit barns raserianfald. Men faktisk kan vi voksne også have svært ved at sætte ord på vores følelser, og kommer også til at råbe for højt eller vrisse. Vi kan også pludselig fare op som trold af en æske. Selvom vi havde forsvoret, at vi aldrig ville.

Hvorfor får dit barn raserianfald efter denne skønne familieforøgelse? H*n glædede sig sammen med jer, men I ventede jer. Så hvorfor skulle det give raserianfald?

Du og jeg ville også få raserianfald

Faktisk ville du og jeg også få raserianfald, hvis der pludselig dukkede et nyt familiemedlem op, som vi ikke havde været med til at planlægge ankomsten af.

Hvis min mand kom hjem med en eller anden skønhed og meddelte, at nu skulle hun bo her sammen med os, fordi han elskede os begge to lige meget. Så ville jeMarianne Thyboe Smertekopg også blive fuldstændig umulig, få raserianfald, smide dem ud eller selv skride. De to sidstnævnte kan dit barn bare ikke gøre. Hn kan ikke bare smide den lille konkurrent til lillebror eller lillesøster ud eller selv skride fra det hele. Det må virkelig være hårdt, frustrerende og så overvældende. Så hårdt at hn får raserianfald.

Lige som vi to også ville blive jaloux, rasende, skuffede, kede af det og alt muligt andet på én gang.

For selvom dit barn er blevet forberedt på, at der kommer en lille ny, så kan dit barn ikke sætte sig ind i, hvad det virkelig betyder. Hn forstår ikke, hvordan hn var centrum for alt, og nu sidder du og er mere intim med den lille end med dit ældste barn. Det kan virkelig være frygteligt oplevelse for dit store barn.

Vi har også forberedt os på allerbedste vis til, at der kommer et smukt lille barn. Men vi har også glemt, hvad det ville sige at føde og stå op flere gange om natten. Skifte bleer og vaske tøj i et væk. Vi glemmer også, hvor tidskrævende og hårdt det er. Ellers var vi nok flere, der var stoppet da vi havde fået vores første barn.

Dit barn får raserianfald, når hn udvikler sig sig, er overstimuleret eller har oplever noget voldsomt. Der sker er en masse frustrationer og overvældende oplevelser i sådan et lille menneskes liv, som kræver en masse energi og fokus. Til sidst er hns smertekop fyldt op, og så er det dråben, der får bægeret til at flyde over.

Det er derfor helt normalt at børn får raserianfald. Raserianfald er et forsøg på at tømmer smertekoppen.

Det bedste vi kan gøre som forældre er at være der for vores børn. At skabe et trygt rum for vores børn, så de kan udtrykke og få tømt de svære følelser. Så dit lærer barn at støtte sig selv og finde sin indre ro.

Alle følelser er vigtige. Det hedder følelser, fordi de skal føles.

De er nødvendige. Det er dem, vi bruger til at navigere i livet med.

Har du svært ved at bevare overskuddet og rumme dit barns svære følelser?

Èn af måderne, der kan gøre det lettere at rumme dit barns svære følelser, er ved at forstå, hvordan dit barn har det. At forstå de underliggende behov, der ikke bliver mødt.