Derfor er det så svært at ændre vaner

Når vi ønsker at ændre vores mønstre og vaner, så føles det ofte som at være på dybt vand. Specielt de STORE forandringer.

Havde du nytårsfortsæt, som gik i vasken? …det samme sker, når du forsøger, at introducerer dit barn for broccoli

Den første forårsdag og solen skinner ind ad mit vindue. Jeg elsker denne tid, men så faldt jeg lige over min dårlige samvittighed.

Jeg havde lovet mig selv, at skrive min bog Opdragelsen starter indefra færdig inden den 1. marts. Jeg har taget bogen frem flere gange, med det blev ikke til mere. Jeg er så tæt på og alligevel ligger den ufærdigt og skriger til mig.

Da drengene var mindre lovede jeg, at jeg aldrig mere ville skældud. Alligevel faldt jeg i. Det føltes 1000 gange værre, fordi det gik ud over mine sønner. Hvorfor dælen kunne jeg så ikke bare holde op, når nu jeg viste, det var noget møj.

Hvorfor vil ungen ikke spise sine broccoli?

Hvorfor er det, så svært at ændre vaner?

Uanset om du ønsker at prøve noget nyt eller du ønsker at ændre en vane. Den eneste grund til, at du kæmper er, fordi sindet kun kan se (måle), hvad du mister. Sindet kan ikke se, hvad du opnår.

Sindet kan ikke se, hvad du opnår ved at ændre en vane, fordi sindet har aldrig oplevet det før. Alt nyt og det som sindet ikke har oplevet før, er farligt.

Hver gang din intuition fortæller dig at gøre ……………  (eksempelvis: sige fra, droppe skældud, prøve noget nyt, meditere, skrive en bog, gå på kur, hoppe fra 10 meter vippen) så spørger sindet få sekunder efter: “Hvorfor det?” fordi du aldrig har gjort det før.

Derefter søger sindet på årsager til, hvorfor du ikke bør gøre det, som din intuition fortalte dig, du bør gøre. Sindet finder altid på undskyldninger fra noget den allerede kender til – ikke noget nyt. En af mine er: “Jeg har ikke tid”

Din intuition siger dig bare: “Gør det” – og du ved det er rigtigt, at gøre det, lige indtil sindet et kort sekund efter siger: “Hvorfor?”

Sindet fortæller til gengæld aldrig, hvorfor du ikke skal lytte til din intuition.

Men sindet bliver ved med at “snakke” indtil den nye vane er blevet en gammel velkendt vane. Så stopper sindet med at brokke sig.

Derfor anbefaler familierådgivere, at børn skal smage på noget nyt ca 10 gange, før dit barn har vænnet sig til den nye smag. Og så må det også godt være hyggeligt.

Nu har jeg sat tid af i kalenderen til min bog, og så vil jeg gøre det hyggeligt for mig selv undervejs.

Hvornår lytter du mere til sindet end til intuitionen?