Sådan giver du dit barn den barndom, du ikke selv har haft

Marianne Thyboe Giv dit barn den barndom du ikke selv har haft artikel

Det allervigtigste du kan gøre for dit barn, er at hele dine følelsesmæssige sår.

Selvom dine forældre elsker dig højt, så får du følelsesmæssige sår på sjælen, hvis dine forældre ikke validerede dine følelser nok.

Det er noget alle børn oplever. For ingen forældre er perfekte. Lad mig give dig et eksempel på, hvornår det kan ske.

En aggressiv bølle

Elias elsker at nive og slå sin storebror, Hugo, fordi han er så let at få til at græde.

Hugo løber grædende ud til sin mor, og fortæller at Elias har stukket ham med en pind, men mor er fraværende.

”Jeg har travlt” siger hun. ”Du er nødt til at finde ud af det med Elias.”

Mor har ikke åbenlyst gjort noget dårligt, men fordi det er sket gentagende gange, når Hugo beder sin mor om hjælp, så påvirker det Hugo.

Ved ikke at tage sig tid til at være opmærksom på, hvad Hugo føler, giver Hugos mor ham ubevidst beskeden om, at hans følelser ikke er relevante eller vigtige.

Mor antager, at det er Hugo, der er den aggressive, ikke Elias. Hun ser slet ikke, hvem Hugo virkelig er som person. Hun ser ikke at Hugo generelt er venlig og følsom, og ikke er en aggressiv type.

Hugo har lært, i en alder af blot 8 år, at han er alene med sine problemer, og at hans følelser ikke betyder noget.

Han lukker derfor ned for sine følelser, for han vil ikke belaster sin mor eller sig selv med dem.

Som voksen mand skænker Hugo ikke længere sine følelser en tanke. Selvom han ved, at han er elsket, han kan ikke mærke det, fordi han har lukket ned for sine følelser.

Derfor er vores følelser så vigtige

Dine følelser er en del af dig. De gør dig til den, du er som person.

Det hedder følelser, fordi de skal føles – følelser er ikke skabt for, at blive gemt væk.

Evnen til at føle, er noget vi lærer (eller bør lære) i barndommen.

5 måder du kan hele dine følelsesmæssige sår:

  1. Tag hensyn til og værdsæt dine følelser. Så har du lettere ved at rumme dit barns følelser.
  2. Når du lærer at åbne op for dine følelser, lærer du det automatisk til dit barn. At navngive dine følelser, være med dine følelser, balancere og udtrykke dem efter behov, er alle færdigheder, du automatisk lærer dit barn.
  3. Når du behandler dig selv med medfølelse, kan du hjælpe dit barn med at have mere medfølelse for sig selv. Du vil være i stand til at vise og lære dit barn, hvordan de lærer af deres fejltagelser, i stedet for at dømme sig selv hårdt.
  4. Når du begynder at blive opmærksom på, hvad du føler, har brug for, kan lide og ikke lide, lærer du dit barn at være opmærksom på sig selv. Dit barn vil vokse op og kende sig selv og føle sig dybt forbundet med sig selv.
  5. Når du arbejder med acceptere dig selv og elske den du er, vil dit barn vokse op og føle sig stærk og elskelig.