Vi forældre er alt alt for hårde ved os selv. Bare tænk på alle de gange, hvor du har slået dig selv hjem som en anden ludo brik, efter du har råbt af dit barn. Den tyngende hæslige skyldfølelse, hvor vi ville ønske, vi kunne spole filmen tilbage, og gøre det hele godt eller bare bedre.
Jeg møder så mange forældre i min praksis, som er flove og skamfulde. Og det forstår jeg godt. Vi ønsker på ingen måde at såre vores børn.
Grunden til at forældre holder det for sig selv er: Læs mere
Ubevidst kan vi forældre komme til at fortælle, at det vores barn føler og sanser er forkert: “Det er ikke verdens undergang”, “se din søster kan sagtens”, “kun tøser græder”, “du fryser, tag jakke på”, “hvad hyler du for, efter alt det jeg har gjort for dig?!”, “så kan det ikke være værre” eller hvad vi nu kommer til at sige til vores børn i frygten for, at vores børn vil vokse op og blive forkælede eller for overfølsomme til at klare livet.
Men hvad nu, hvis det har den stik modsatte effekt?
Hvad sker der, når du fortæller dit barn, at hendes følelser, sansninger og fornemmelser er forkerte? Læs mere
Når noget virkelig er vigtigt for os, eller vi skal prøve noget nyt, så tror vores hjerne at det gælder om liv og død. Hjernen kan godt lide, at alt er som det plejer af være. Hjernen sørger for at gøre det samme trygge som vi gjorde i går, for en uge siden og for et år siden. Alt uvant og nyt så tænker hjernen at det er vores død.
Det er rigtig smart, at vi på den måde passer på os selv, men når vi skal ud i det ukendte zoneland, så som eksamen, jobsamtale, holde en tale for et familiemedlem, dit barn skal starte i en ny skole, forbedre forholdet til din partner eller få nogle mere afslappede morgener, så ved vi alle, hvor svært det kan være. Det er svært at fjerne de bekymringer og tankemylder, vi allerede går rundt med. Det er også super svært at ændre vaner, specielt hvis vi ovenikøbet er bange for om vi dumper til eksamen, får afslag til jobbet eller at festkjolen buler de forkerte steder til den fest, vi sådan havde glædet os til. Læs mere
Tager du en dyb nevøs vejrtrækning bare ved tanken om den kommende ferie med dit afkom? Eller ser du frem til at skulle holde ferie med din dejlige familie?
Solen skinner. Sommerferien nærmer sig. YAY ….eller hvordan har du det med det?
Jeg har hver gang glædet mig til sommerferien med familien. Som et naivt barn. Jeg havde glemt, hvor rædselsfuld sidste år var. Og hvordan jeg bare glædede mig til at sidde stille og roligt med kaffen på arbejdet. Heldigvis glemmer vi hurtigt, ellers fik vi nok heller ikke mere end et barn. Hvis vi huskede præcist, hvor ondt den første fødsel gjorde.
Så jeg tog gladeligt på ferie, naivt troende at i år, så blev det godt! Læs mere
Drengene har fortalt, at mange af kammeraterne skal en masse spændende i vinterferien og i påsken. De synes, det er SÅ keeeedeligt, at vi skal blive i Danmark. Vi tager på camping med to teenagere uden computere og iPads.
Hvad er der fedt ved at lave ingenting og kede sig? Fordi det er i pauserne, vi lader op. Det er i pauserne, vi får tømt hjernen og mærker vores krop. Det er i pauserne, vi får de bedste idéer og de sjoveste lege opstår.
Efter en lang arbejdsdag, hentet børn, leget, lavet mad, badet, puttet… lægger vi ikke altid mærke til, hvordan vi har det. Det sker først, når vi falder om på sofaen, at vi opdager, hvor træt kroppen er. Blot en halv time, før vi kravler ind i seng. Det er genialt, at vores krop kan det. Den lukker ned for sig selv, mens vi knokler os igennem dagen. Kroppen fortæller os først, hvordan vi har det, når der er plads og ro til os. Læs mere
Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg ikke meget for januar og februar. Jeg bryder mig ikke om blæst, regn, mørke og kulde (med mindre det sner). Jeg går i hi om vinteren. Sidder i min sofa under tæppet med en god bog og varm kop te. Det havde jeg det rigtig svært med førhen. I virkeligheden følger vi mennesker jo naturen.
Lige nu er vi som de små frø i jorden, der samler energi og kræfter til at spire til foråret. Når foråret kommer og de små sprøde spirer stikker op ad jorden, er de helt fine og porøse. De knækker let. Lige som os der, så snart det er forår mærker fornyet energi, og farer derudad – nogle gange alt for hurtigt. Vi er som de små sprøde spire, som må gå stille frem. Ellers bliver vi måske syge i løbet af foråret. Derfor bør vi lære af naturen.
Det er vigtigt at lytte til signalerne og tage den med ro. Der skal være en god vekslen mellem aktiviteter og pauser. Vi knækker nakken, hvis vi arbejder for meget og glemmer at lade op. Det er jeg – indrømmet – ikke så god til. Jeg har haft influenza i over 6 uger! Læs mere