Indlæg

Ubevidst kommer vi forældre til at fortælle at det vores barn føler og sanser er forkert: “Det er ikke verdens undergang”, “se din søster kan”, “kun tøser græder”, “du fryser, tag jakke på”, “hvad hyler du for, efter alt det jeg har gjort for dig?!”, “så kan det ikke være værre” eller noget helt 9. siger vi til vores børn i frygten for at vores børn vil vokse op og er forkælede, uforskammede eller for følsomme til at klare livet. Men hvad nu, hvis det har den stik modsatte effekt?

Hvad sker der, når du fortæller dit barn, at dets følelser, sansninger og fornemmelser er forkerte? Læs mere

Vi kommer alle i tvivl i ny og næ, om den beslutning vi tog, nu også var den rigtige. Specielt i de pressede situationer, eller når vi ikke får nok søvn, eller når vores barn pludselig tager et ordentligt ryk op af udviklingsstigen. Det er ikke uden grund man siger, at den førstefødte er prøvekluden.

Da jeg havde små børn, og ikke sov om natten, turde jeg ikke bede om hjælp. Jeg havde læst alt for mange artikler om, at vi forældre burde vide bedre. Så jeg passede mig selv. Jeg oplever på mine kurser, at forældrene er taknemmelige og lettede over, at der er andre der åbent fortæller, at det er hårdt og svært. Det er sådan en lettelse at blive mødt.

Du er ikke alene, for vi har alle været ude for situationer, hvor vi ikke har vidst, hvad vi skulle gøre. Det er bare ikke noget alle skilter med. Desværre. Læs mere