Gaven ved at være en uperfekt forælder

Jeg var perfektionist. Jeg gjorde førhen mit yderste for at mit hjem og mit arbejde var perfekt.

Da jeg blev forælder, blev det en kamp at opretholde en perfektionistisk livsstil. Hold op hvor har jeg været hård ved mig selv og følt mig som en fiasko, når jeg valgte købe-bollerne i stedet for hjemmebag. Når min søn skreg i supermarkedet og alle kiggede på os, og jeg endte med at stikke ham et eller andet usundt, for at slippe for alle de blikke, eller hvis jeg talte for hårdt til drengene, når jeg ved at et kærligt svar, er det bedste.

Perfektionisten i mig, får mig til at tro, at mine børn vil huske mine fejl mere end mine succeser. Perfektionisten mener, at der kun er en måde at være en god forældre på. At hvert vågent øjeblik skal bruges til at lege på gulvet med mine børn, (helst med en eller anden form for læring i det), og at måltiderne jeg serverer altid skal være lækre og nærende.

Jeg var mere kortluntet førhen. Det er udmattende, at være en perfektionist, og så skal der mindre til før bægeret flyder over.

Førhen krympede det indeni mig, når en af drengene sagde: “Husker du, da du blev sur, mor?” Idag synes jeg, det er fantastisk, de er så åbne og ærlige overfor mig – at vi kan tale om alt herhjemme, når der er behov for det. Mine sønner kommer til mig, når de har lavet en fejl. Noget mange af deres kammerater ikke tør være derhjemme. Man kan se de holder vejret og stirre på mig med store øjne, for det plejer at udløse skideballer hjemme hos dem. Eller også har de travlt med at sige: “Det var hans skyld, ikke min”.

Via vores fejl lærer vores børn, blandt andet at..

Tilgive sig selv og andre. Mine sønner ser, hvordan jeg siger undskyld og hvordan jeg retter fejlen, uden jeg bliver slået ud af det. Det har de oplevet så mange gange, at det heller ikke slår dem ud.

Være ærlig. Flere af drengenes lærer har været forundrede og rost drengene for deres åbenhad og ærlighed. Hvis de har lavet en fejl eller skændes med en kammerat, så indrømmer de gerne og beder om hjælp til at finde en løsning på problemet. De siger, det er sådan en lettelse ikke at skulle trække det ud af dem, men at de kan gå direkte til løsningen. Det kommer helt naturligt, fordi vi fokusere på løsningen, og ikke på hvis skyld det er herhjemme.

Ikke lader sig slå ud. Er vi eller børnene oppe og køre, bliver det kun værre, hvis vi fortsætter ud ad den tangent. Derfor fik drengene en time-in. De har fået tid til at falde ned, ved at sidde på vores skød, til de faldt til ro igen. Det er svært at løse problemet, hvis vi er oppe og køre over en fejl, vi har lavet. Det hjælper blandt andet drengene i skolen, hvor de hurtigt får rettet en regnefejl, eller beder læreren om hjælp. I stedet for at lade sig slå ud over det, eller endnu værre tro det er fordi, de er for dumme. Ingen kan løse en svær opgave, mens der er en indre stemme, der siger: Tag dig nu sammen, hvor svært kan det være! Er du dum eller hvad?!

Tillade sig selv at være uperfekt. For det smukkeste, er nu engang det uperfekte og unikke. Jeg ønsker ikke, at mine børn skal være lige så hårde ved dem selv, som jeg var. Selvom jeg er deres mor, ved jeg ikke alt, men jeg kan finde ud af det eller finde én der kan. Jeg laver mange fejl. Det er ok, for det er af fejlene jeg lærer mest af. Og hold nu op, hvor er det knoklende at prøve på at være perfekt hele tiden – og en fest ikke at være det.

Selvom vi er forældre, så er vi også bare mennesker. Gudskelov for det. Sikke et helvede det måtte være at vokse op med perfekte forældre – og de findes ikke.

Så vær en god rollemodel for dit barn og vær herligt uperfekt, der er så mange gaver heri til dine børn.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *