Gaven ved at være uperfekt

Jeg var perfektionist. Jeg gjorde førhen mit yderste for at mit hjem og mit arbejde var perfekt.

Da jeg blev forælder, blev det en kamp at opretholde perfektionismen.

Perfektionisme hjemsøger os mere end at hjælpe os.

Jeg var så hård ved mig selv. Jeg følte, jeg var en fiasko, når jeg valgte købeboller i stedet for hjemmebag. Når poden skreg i supermarkedet og alle kiggede på os, endte jeg med at stikke ham et eller andet spiseligt, for at slippe for alle blikkene. Jeg følte mig også som en fiasko, hvis jeg talte for hårdt til drengene, når jeg ved at et kærligt svar, er det bedste. Eller hvis jeg mødte for sent op på arbejde med gylp på blusen og krøllede bukser.

Den perfektionistiske side af mig, får mig til at tro, at mine børn vil huske mine fejl mere end mine succeser. Perfektionisten mener, at der kun er èn måde at være en god på. At hvert vågent øjeblik skal bruges til at lege på gulvet med mine børn, (helst med en eller anden form for læring i det), og at måltiderne jeg serverer altid skal være lavet fra bunden af og nærende.

Førhen hadede jeg, når en af drengene sagde: “Husker du, da du blev sur, mor?”. Idag synes jeg, det er fantastisk, de tør være åbne og ærlige overfor mig – at vi kan tale om alt herhjemme, når der er behov for det.

Via vores fejl lærer vores børn, blandt andet at..

Tilgive sig selv og andre. Mine sønner ser, hvordan jeg siger undskyld og retter fejlen uden at jeg bliver slået ud af det. Det har de oplevet så mange gange, at det heller ikke slår dem ud.

Være ærlig. Flere af drengenes lærer har været forundrede og rost drengene for deres åbenhad og ærlighed. Hvis de har lavet en fejl eller skændes med en kammerat, så indrømmer de gerne og beder om hjælp til at finde en løsning på problemet. De siger, det er sådan en lettelse ikke at skulle trække det ud af dem, men de kan gå direkte til løsningen. Det kommer helt naturligt, fordi vi fokusere på løsningen, og ikke på hvis skyld det er herhjemme.

Ikke lader sig slå ud. Er vi eller børnene oppe og køre, bliver det kun værre. Derfor har drengene fra helt små fået tid til at falde ned, ved at sidde på vores skød – givet dem en time-in –  til de faldt til ro igen. Det er svært at løse problemet, hvis vi er oppe og køre over en fejl, vi har lavet. Det hjælper bla. drengene i skolen, hvor de hurtigt får rettet fejlen, eller bedt om hjælp, i stedet for at lade sig slå ud, eller tro det er fordi de er for dumme.

Tillade sig selv at være uperfekte. For det smukkeste, er nu engang det uperfekte og unikke. Jeg ønsker ikke, at mine børn skal være lige så hårde ved dem selv, som jeg var. Selvom jeg er deres mor, ved jeg ikke alt, men jeg kan finde ud af det. OG jeg laver mange fejl, og det er ok, for det lærer jeg en masse af. Og hold nu op, hvor er det knoklende at prøve på at være perfekt hele tiden – og en fest ikke at være det.

Vi forældre er også bare mennesker. Gudskelov for det. Sikke et helvede det måtte være at vokse op med perfekte forældre…findes heldigvis ikke

Så vær en god rollemodel for dit barn og vær herligt uperfekt, der er så mange gaver heri til dine børn.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *