Jeg tror de fleste af os kan nikke genkendende til, at vi svinger mellem at beskytte og støtte vores børn.

Jeg selv er en mester i at overbeskytte mine sønner. Jeg har virkelig måttet øve mig i at støtte dem mere i stedet for. Jeg er kommet langt, men jeg er endnu ikke i mål.

Vi kan alle blive enige om, at vi beskytter selvfølgelig det lille barn mod at gå over vejen, så det ikke bliver kørt over. Men vi er ikke ens, der hvor du synes jeg overbeskytter mine børn, vil jeg måske synes det er tilpas og omvendt. Vores børn er heller ikke ens.

Jeg har overbeskyttet mine sønner, fordi jeg er farvet af en opvækst med en alkoholisk far. Jeg savnede både beskyttelse og støtte som barn. Jeg savnede at blive mødt på mine behov. Jeg er lige som alle andre forældre farvet af min opvækst. Læs mere

Vi kommer alle i tvivl i ny og næ, om den beslutning vi tog, nu også var den rigtige. Specielt i de pressede situationer, eller når vi ikke får nok søvn, eller når vores barn pludselig tager et ordentligt ryk op af udviklingsstigen. Det er ikke uden grund man siger, at den førstefødte er prøvekluden.

Da jeg havde små børn, og ikke sov om natten, turde jeg ikke bede om hjælp. Jeg havde læst alt for mange artikler om, at vi forældre burde vide bedre. Så jeg passede mig selv. Jeg oplever på mine kurser, at forældrene er taknemmelige og lettede over, at der er andre der åbent fortæller, at det er hårdt og svært. Det er sådan en lettelse at blive mødt.

Du er ikke alene, for vi har alle været ude for situationer, hvor vi ikke har vidst, hvad vi skulle gøre. Det er bare ikke noget alle skilter med. Desværre. Læs mere

Jeg har fået dette brevkasse-spørgsmål fra en far:

“Hej Marianne,

Tak for de mange gode nyhedsbreve, som jeg læser med glæde.

Vi har tidligere (længe siden) skrevet sammen omkring forskellen på konsekvens og straf og derhjemme er vi fuldstændig enige med dig, men vi kommer nogen gange til at udøve ”straf” i stedet for ”konsekvens”? Ja, det sker jo nok en gang i mellem, når man som forældre er mest presset, men vil nu skynde mig at sige, at tonen derhjemme er god. Læs mere

Det må, da have en konsekvens i form af ingen spilletid, ingen venner på besøg eller en time-out, når vores børn gør noget de ikke må? Det er et supergodt spørgsmål, jeg fik fra en forælder på mit kursus. For jeg tror de fleste forældre har stået i en magtesløs situation, inklusive mig selv, hvor vi er endt med at straffe børnene – for så kan de vel fatte det!

Der er en vigtig forskel på straf og konsekvens.

Læs mere

Jeg har forældre, der spørger mig: “Hvad gør jeg? Jeg kan ikke lade være med at skælde ud og straffe mit barn, når han/hun ikke hører efter. Jeg kan se det påvirker mit barn, og jeg har det elendigt med det”.

Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger. De hører budskaberne bag. Budskaber så som: “Du er ikke god nok”, “Jeg er skuffet over dig” og “Jeg kan ikke lide dig”. Når vores børn hører de budskaber via straf og skæld ud, gør de måske det du beder dem om, men det gør de af angst for vreden, for den straf de vil få eller angsten for at føle sig som et dårligt menneske.

Jeg kender det fra mig selv, når jeg bliver trigget og skælder ud. Jeg har talt med mine sønner om, hvordan det føles som verbale tæsk.

Prisen er, at vores børn skruer ned for sig selv og holder op med at være autentiske for at opnå følelsen af at være et godt og elsket menneske. Vi lærer vores børn, at lytte mere til andre end til sig selv. De vil med tiden holde op med at lytte til sig selv og overskride deres egne grænser for at opnå andres ros og anerkendelse.

Vi vil alle gerne have glade autentiske børn, men det kan være svært at holde op med at skælde ud, hvis det er det vi selv lærte som børn, og ikke kender til andre opdragelsesmåder. Når vi er triggede, kan vi ikke være konstruktive samtidig, derfor gentages mønstrene.

Skældud og skænderier handler kun om, hvem der har ansvaret og fjerner fuldstændig fokus på at finde en løsning på problemet. Budskabet bliver let: “Det var din skyld”. Når vi anerkender, at der ikke findes en vinder eller en taber, kan vi istedet finde en løsning på problemet.

Når vi skælder ud, kommer vi væk fra, hvad det i virkeligheden handler om, nemlig at få løst den opdage eller den udfordring, vi står overfor. Vi sabotere vores børn og os selv, når vi skælder ud, og nærværet til vores børn ryger. Der går skår i relationen.

Vi hjælper vores børn, hvis vi husker på, at det handler ikke om dem, men ser på, hvad det virkelig handler om hos os selv, og de følelser der ligger bag. Ved at blive bevidste om, hvorfor vi bliver triggede og skælder ud, ved at øve os i at mærke os selv.

Dernæst handler det om at blive bevidste om årsagen til vores børns handlinger eller mangel på handling. Måske hørte de ikke efter, fordi de var fordybet i et spil, måske var de oppe og skændes med deres søskende og var for triggede til, at de kunne høre efter, eller måske fik de ikke ryddet op på værelset til den aftalte tid, fordi de faldt over et stykke legetøj, og begyndte at lege og derved helt glemte de skulle rydde op?

Prøv at sætte dig i dit barns sted. Kender du det ikke selv, du har travlt og pludselig løber du ind i en gammel klassekammerat, og tager dig selv i at glemme tid og sted, fordi I taler som om det var igår I så hinanden sidst – og nå ja så blev planen ændret og det blev til rugbrødsmadder eller pizza den aften. Eller måske husker du følelsen af selv at få skældud. Kan du huske hvad du tænkte eller følte, når det skete?

Drop den dårlige samvittighed. Hvis du skælder dig selv ud for at have skældt ud, så kører det bare i ring. Det fjerner ikke problemet, tværtimod bliver problemet værre. Så kan ingen løsninger lande – det gavner hverken dig eller dit barn. Vi gør det vi ved, indtil vi lærer noget nyt, sådan er det. Lyt derfor til dig hjerte og lyt til dine børn, ved at se bagom handlingen.

Der er altid en god grund til det de gør.

Det er ikke uden grund, man siger det kræver en landsby at opdrage et barn.

Vil du gerne have hjælp til at løse konflikterne på win-win måden, så se her