Jeg oplevede allerede skyldfølelsen, da jeg fandt ud af jeg var gravid, fordi jeg havde drukket rødvin frem til, der var to streger på graviditets testen.

Jeg følte  skyldfølelse, når jeg ikke kunne finde ud af, hvad min søn havde behov for. Når han græd, og jeg synes, jeg havde prøvet alt. Jeg burde jo vide, hvorfor han græd. Jeg er hans mor!

Indtil jeg noget senere fandt ud af, at det var nok fordi, jeg var presset over at gå op og ned ad gulvet mens han græd…og det gjorde ikke skyldfølelsen mindre. Jeg kunne føle mig komplet uduelig.

Jeg følte skyldfølelse, når jeg havde skældt mine sønner ud. Jeg følte skyldfølelse, da jeg fik at vide jeg curlede mine sønner for meget.

Jeg følte skyldfølelse, nå jeg ikke synes, jeg var god nok, gjorde nok og når jeg fejlede.

Der var perioder, hvor jeg følte konstant skyldfølelse.

Kender du også det eller bare tråde af det?

Det værste er, at når vi bebrejder os selv, kan vi ikke samtidig være nærværende. Fordi vi kæmper imod os selv. Vi har en lille krig kørende, og det dræner os.

Ja, og når vi er drænede, har vi endnu mindre overskud til børnene.

Det hjælper ikke meget på vores selvtillids-konto.

Hvad er skyldfølelse?

Du gør noget, som du senere lærer, at det skulle du ikke have gjort.

Den nye og mere erfarne dig, forventer så, at du burde have vist bedre dengang.

Du burde have vist, hvad du først lige har lært – og det er jo helt skørt, set med de briller, ikk?

Du havde behov for at gøre dette fejltrin, så du kunne lære af det.

Det eneste skyldfølelse gør, er at holde dig nede. Du lærer intet af det. Du kan ikke være nærværende, samtidig med at du slår dig selv oveni hovedet. Din hjerne bliver istedet mudderet, hvilket bevirker, at du har lettere ved at blive kortluntet overfor dine børn.

Derudover, så gør vores børn, det vi gør, men skyldfølelse er ikke blandt de ting, vi ønsker at videregive til vores børn.

Derfor er skyldfølelse spild af tid.

Du kan ikke bruge det til en skid.

Jeg ville for eksempel ønske, jeg havde den viden jeg har i dag om opdragelse, mens mine sønner var små. Men det eneste jeg får ud af at beberjde mig selv, er, at jeg føler mig slået hjem som en anden ludobrik. Så roder jeg rundt i fortiden, i stedet for at nyde mine sønner lige nu.

Tænk hvis vi alle istedet

  • var medfølende overfor os selv og andre
  • var super stolte af, det vi havde lært.

Så ville verden se helt anderledes ud.

Læs også Forskellen på konsekvens og straf

Kunne du lide min artikel, så må du rigtig gerne dele, så endnu flere kan få glæde af den. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag ny inspiration til et harmonisk familieliv.

“Det er ikke verdens undergang”, “du er ikke allerede være træt”, “det var slet ikke så slemt”, “se din søster kan”, “kun tøser græder”, “du fryser, tag jakke på”, “hvad hyler du for, efter alt det jeg har gjort for dig?!”, “så kan det ikke være værre” eller noget helt 9. siger vi til vores børn i frygten for at vores børn vil vokse op og er forkælede, uforskammede eller for følsomme til at klare livet. Men hvad nu, hvis det har den stik modsatte effekt?

Hvad sker der, når du fortæller dit barn, at dets følelser, sansninger og fornemmelser er forkerte? Læs mere

Når noget virkelig er vigtigt for os, eller vi skal prøve noget nyt, så tror vores hjerne at det gælder om liv og død. Hjernen kan godt lide, at alt er som det plejer af være. Hjernen sørger for at gøre det samme trygge som vi gjorde i går, for en uge siden og for et år siden. Alt uvandt og nyt så tænker hjernen at det er vores død.

Det er rigtig smart, at vi på den måde passer på os selv, men når vi skal ud i det ukendte zoneland, så som eksamen, jobsamtale, holde en tale for et familiemedlem, dit barn skal starte i en ny skole, forbedre forholdet til din partner, få nogle mere afslappede morgener, og også hvis du skal på en ny og sundere diæt, så ved vi alle hvor svært det kan være. Det er svært at fjerne de bekymringer og tankemylder, vi allerede går rundt med. Det er også super svært at ændre vaner, specielt hvis vi ovenikøbet er bange for om vi dumper til eksamen, får afslag til jobbet eller at festkjolen buler de forkerte steder til den fest, vi sådan havde glædet os til. Læs mere

Drengene har fortalt, at mange af kammeraterne skal en masse spændende i vinterferien og i påsken. De synes, det er SÅ keeeedeligt, at vi skal blive i Danmark. Vi tager på camping med to teenagere uden computere og iPads.

Hvad er der fedt ved at lave ingenting og kede sig? Fordi det er i pauserne, vi lader op. Det er i pauserne, vi får tømt hjernen og mærker vores krop. Det er i pauserne, vi får de bedste idéer og de sjoveste lege opstår.

Efter en lang arbejdsdag, hentet børn, leget, lavet mad, badet, puttet… lægger vi ikke altid mærke til, hvordan vi har det. Det sker først, når vi falder om på sofaen, at vi opdager, hvor træt kroppen er. Blot en halv time, før vi kravler ind i seng. Det er genialt, at vores krop kan det. Den lukker ned for sig selv, mens vi knokler os igennem dagen. Kroppen fortæller os først, hvordan vi har det, når der er plads og ro til os.  Læs mere

Hvis jeg skal være helt ærlig, så hader jeg januar og februar. Jeg bryder mig ikke om blæst, regn, mørke og kulde (med mindre der er sne). Jeg går i hi om vinteren. Sidder i min sofa under tæppet med en god bog og varm kop te. Det havde jeg det rigtig svært med førhen. I virkeligheden følger vi mennesker jo naturen.

Lige nu er vi som de små frø i jorden, der samler energi og kræfter til at spire til foråret. Når foråret kommer og de små sprøde spirer stikker op ad jorden, er de helt fine og porøse. De knækker let. Lige som os der, så snart det er forår mærker fornyet energi, og farer derudad – nogle gange alt for hurtigt. Vi er som de små sprøde spire, som må gå stille frem. Ellers bliver vi måske syge i løbet af foråret. Derfor bør vi lære af naturen.

Det er vigtigt at lytte til signalerne og tage den med ro. Der skal være en god vekslen mellem aktiviteter og pauser. Vi knækker nakken, hvis vi arbejder for meget og glemmer at lade op. Det er jeg – indrømmet – ikke så god til. Jeg har haft influenza i over 6 uger nu. Læs mere

Der kan være alle mulige følelser forbundet med Julen. Vi kan have store forventninger til vores jul og til dem, vi skal holde jul sammen med. Samtidig er der ingen som vores familie, der kan trigge os.

Du bliver måske trigget over, at ungerne er helt ustyrlige. Fordi du sveder i køkkenet, mens din kæreste ligger på sofaen. Fordi dine forældre blander sig i de nye juletraditioner, du har indført. Eller kritisere din måde at opdrage dine børn på.

I bund og grund handler det om, at vi bare gerne vil føle os set og elsket.

Vi ønsker at have en glædelig jul sammen med vores familie, men ender måske med at blive såret eller vrede. Fejlagtigt tror vi, at vi har ret til at lade vores vrede gå ud over det familiemedlem, der triggede os. Men triggere er slet ikke skabt for, at vi kan lade vores vrede gå ud over et eller anden stakkels familiemedlem. (uanset om vi føler det er velfortjent eller ej). Læs mere

Søndagsavisen bad mig komme med mit bud på, hvorfor forældre i en Epinion undersøgelse har svaret, at deres 3 største ferieønsker er: Små afbræk i hverdagen, koncentreret samvær med børnene, og fælles minder. Du kan læse den her.