10 tegn på at dit barn har lavt selvværd

Synes du, at dit barn virker mere sårbart og selvkritisk end normalt?

Her får du 10 tegn på, at dit barn kan have lavt selvværd og forslag, der kan styrke dit barns selvværd.

10 tegn på, at dit barn kan have lavt selvværd

Det er vigtigt at huske på, at alle børn vil udvise nogle af tegnene ind imellem uden, at de har lavt selvværd.

Det afgørende er ikke, hvor mange tegn dit barn viser, men om de fylder meget over længere tid og påvirker dit barns trivsel.

Selvværd og selvtillid er ikke det samme

Selvtillid handler om, hvad dit barn tror, hun kan.

Selvværd handler om, hvordan dit barn har det med sig selv.

Et barn kan derfor godt virke dygtigt, udadvendt og selvsikkert og samtidig kæmpe med følelsen af ikke at være godt nok.

I denne artikel bruger jeg “hun” om barnet for at gøre teksten lettere at læse. Beskrivelserne gælder naturligvis både piger og drenge.

1) Dit barn har svært ved at sætte grænser

Måske oplever du, at dit barn siger ja, og følger de andre, selv når hun inderst inde ikke har lyst.

Eller at hun kommer hjem fra skole og fortæller om noget, hun egentlig ikke havde lyst til at være med til.

Min egen søn bar både kammeratens skoletaske og sin egen, mens kammeraten gik med hænderne i lommerne.

Det var et tegn på, at hans egne behov fyldte mindre end ønsket om at være der for andre.

Senere i artiklen deler jeg, hvordan vi arbejdede med at styrke hans selvværd.

Børn med lavt selvværd kommer ofte til at tro, at deres egne behov er mindre vigtige end andres.

Når jeg taler med forældre, bliver jeg ofte spurgt: “Hvorfor lytter hun ikke til vores råd?”

De glemmer at være nysgerrige først.

Når hun får lov til at fortælle færdig, begynder hun langsomt selv at mærke, hvad der føles rigtigt – og hvor hendes egne grænser går.

Dit barn mangler ikke viljestyrke. Hun mangler oplevelsen af, at hendes behov også er vigtige.

Næste gang dit barn fortæller om en situation, hvor hun sagde ja, selvom hun mente nej, så prøv at lade være med straks at komme med løsninger. Spørg i stedet:

“Hvordan var det for dig?”
“Hvad havde du egentlig mest lyst til?”
“Hvis det skete igen, hvordan kunne du sige fra?“

Den slags spørgsmål hjælper også barnet med at få kontakt til sine egne behov.

2) Dit barn sammenligner sig med andre

Har du lagt mærke til, at dit barn ofte sammenligner sig med andre?

Måske siger hun:

“Sofie er meget bedre end mig.”
“De andre i klassen er sejere.”

Når et barn har lavt selvværd, kommer blikket let til at vende udad. I stedet for at mærke sin egen værdi begynder hun at vurdere sig selv ud fra andre.

Og næsten uanset hvad hun gør, vil der altid være nogen, der virker dygtigere, pænere eller mere populære.

Ofte gør det rigtig ondt på forældrene at høre.

De forsøger enten at trøste, forklare eller løse problemet for deres barn.

Eller bliver ramt af skuffelse og kommer til at skælde ud.

Dit barn har ikke brug for, at du overbeviser hende om, at hun er lige så god som de andre.

Min søn sagde engang til mig: “Dét tæller ikke, når du siger det. Selvfølgelig synes du, at jeg er fantastisk. Du er min mor!”

Hun har brug for, at du hjælper hende med at mærke, at hendes følelser er okay.

For hvis et barn oplever, at følelser som misundelse, usikkerhed eller utilstrækkelighed bliver fejet væk eller gjort forkerte, kan hun komme til at føle sig endnu mere alene.

Og måske begynder hun at tænke: “Der er også noget galt med mig, fordi jeg har de følelser.”

Det kan også vise sig ved at dit barn taler grimt om andre børn: “Hun er bare så dum“, “Han tror, han er så sej”.

Når børn taler ned om andre, handler det ikke om ond vilje. Det kan være en måde at få det lidt bedre med sig selv på.

For et kort øjeblik kan barnet føle sig større, hvis den anden bliver gjort mindre.

Men følelsen holder sjældent længe. For problemet indeni forsvinder ikke, bare fordi barnet finder fejl hos andre.

3) Er nærtagende og bliver lettere såret

Synes du, at dit barn har svært ved at tage imod konstruktiv kritik eller irettesættelser?

Måske farer hun op og bliver rasende.
Måske bryder hun sammen.
Eller måske bliver hun helt stille og trækker sig ind på sit værelse.

Når et barn har lavt selvværd, kan selv en lille irettesættelse føles meget voldsom. Ikke fordi barnet overdriver, men fordi kritikken let rammer direkte ind i følelsen af:

“Jeg er ikke god nok.”

Et barn med lavt selvværd har ofte et nervesystem, der hurtigere går i alarmberedskab. Derfor kan hun reagere kraftigere på kritik, konflikter eller afvisning, end du måske forventer.

Nogle børn går i kamp. De råber, skriger, svarer igen eller får et raserianfald.

Andre går i flugt. De løber væk, smækker med døren eller gemmer sig på værelset.

Og nogle børn går i frys. De bliver stille, mutte eller virker, som om de lukker helt ned.

Udefra kan det ligne trods, drama eller dårlig opførsel. Men indeni føles det som ren overlevelse.

Dit barn reagerer ikke sådan, fordi hun vil gøre livet svært for dig. Hun reagerer sådan, fordi hendes system forsøger at beskytte hende mod en følelse, der gør ondt.

Derfor hjælper det sjældent at blive ved med at forklare, irettesætte eller kræve, at dit barn “tager sig sammen” midt i reaktionen.

Det bedste, du kan gøre, er at skabe ro først.

Hold en pause.

Giv dit barn tid til at falde ned.

Når nervesystemet igen er faldet til ro, kan I bedre tale om, hvad der skete – og hvad dit barn kan øve sig på næste gang.

4) Giver for hurtigt op

Har dit barn svært ved at komme videre, når noget bliver svært, eller når hun laver en fejl?

Måske siger hun: “Jeg kan alligevel ikke finde ud af det.” “Det bliver aldrig godt.” “Jeg gider ikke mere.”

Eller måske nægter hun helt at prøve igen.

Når et barn har lavt selvværd, kan fejl hurtigt komme til at føles som mere end bare fejl. De kan komme til at føles som et bevis på, at barnet ikke er dygtig nok, klog nok eller god nok.

Derfor kan barnet give op, længe før opgaven egentlig er umulig.

Udefra kan det ligne dovenskab, stædighed eller manglende motivation. Men indeni kan det føles som skam.

For hvis barnet allerede har en indre følelse af ikke at være god nok, kan det være sårbart at øve sig, fejle og prøve igen. Hver fejl kan ramme direkte ind i den gamle fortælling: “Jeg kan ikke.” “Jeg er dårlig til det.”

Her hjælper det sjældent at sige: “Kom nu, det kan du sagtens.” For hun tror måske ikke på det.

Prøv i stedet at flytte fokus fra resultatet til processen. Du kan for eksempel sige:

“Jeg kan godt se, det blev svært lige nu.”
“Du behøver ikke kunne det hele med det samme.”
“Skal vi tage en lille pause og prøve igen bagefter?”

Når du møder barnet dér, hvor hun er, hjælper du hende med at mærke, at hun ikke mister sin værdi, bare fordi noget er svært.

5) Dit barn er selvkritisk

Taler dit barn ofte hårdt om sig selv?

Måske siger hun: “Det er pinligt, jeg ikke kan finde ud af det” “Jeg er dum” “Jeg gør alting forkert”

Et barn, der har lavt selvværd, kan have en hård indre stemme. Hun begynder ikke kun at tænke, at hun har lavet en fejl. Hun kan begynde at tro, at hun selv er fejlen.

Det kan betyde, at hun ikke tør række hånden op i skolen, bede læreren om hjælp eller prøve noget nyt, fordi hun er bange for at blive afsløret i ikke at være god nok.

Jeg opdagede på et tidspunkt, at jeg for ofte udbrød: “Hold kæft, hvor er jeg dum.” fordi min egen søn begyndte at kopiere mig.

Derfor kan det være en god begyndelse at lægge mærke til, hvordan I taler til jer selv og hinanden i familien.

Børn lærer ikke kun af det, vi siger til dem. De lærer også af det, vi siger om os selv.

6) Dit barn bliver lettere trigget eller kortluntet.

Oplever du, at dit barn oftere får nedsmeltninger, bliver vred eller ender i konflikter?

Måske føles det næsten, som om hun søger konflikten.

Hun bliver vred over små ting, råber, smækker med døren eller reagerer langt kraftigere, end situationen umiddelbart kalder på.

Når et barn har lavt selvværd, kan nervesystemet lettere komme i alarmberedskab. En lille kommentar, et nej eller en afvisning kan føles som mere end det, der faktisk bliver sagt.

Det kan ramme direkte ind i følelsen af:

“Jeg er ikke vigtig.”
“De forstår mig ikke.”
“Jeg er forkert.”

Udefra kan det ligne dårlig opførsel. Men ofte er reaktionen et tegn på, at barnet har svært ved at rumme det, der sker indeni.

Når dit barn er trigget, hjælper det sjældent at diskutere, forklare eller opdrage midt i konflikten. Først har barnet brug for ro. Bagefter kan I tale om, hvad der skete, og hvad hun havde brug for.

7) Dit barn er fastlåst i negativ en rolle

Nogle børn forsøger at passe ind ved at tage en bestemt rolle på sig. Måske bliver dit barn:

Klassens klovn.
Den dygtige.
Den, der altid bestemmer.
Den hjælpsomme.
Den, der aldrig siger nej.
Eller den, der virker ligeglad.

Roller kan være barnets måde at skabe tryghed på. Hvis hun ikke helt mærker sin egen værdi, kan hun ubevidst forsøge at få værdi gennem det, hun gør for andre, eller den måde andre ser hende på.

Problemet er, at barnet langsomt kan komme til at tro, at hun kun er elsket eller accepteret, når hun spiller rollen rigtigt.

Du kan hjælpe dit barn ved at lade hende mærke, at hun ikke kun er værdifuld, når hun er dygtig, sjov, nem eller stærk.

Hun er værdifuld, fordi hun er hende.

Du kan fx sige: “Hvor er det skønt at være sammen med dig”

8) Bliver drillet/mobbet.

Hvis dit barn bliver drillet eller mobbet, gør det noget ved hendes selvværd.

Og det er vigtigt at sige: Det er aldrig barnets skyld, at andre behandler hende dårligt.

Men når et barn i forvejen kæmper med lavt selvværd, kan drilleri og mobning ramme endnu dybere. Barnet kan begynde at tro på det, de andre siger eller gør.

“Måske er der virkelig noget galt med mig.”
“Måske er jeg ikke værd at være sammen med.”

Min egen søn blev på et tidspunkt drillet og behandlet hårdt af nogle andre børn. Han blev blandt andet låst inde i klasseværelset, mens han blev puffet og fik kastet hårde bolde i hovedet.

Det gjorde ondt at opdage.

For os blev det nødvendigt at tage ham ud af skolen i en periode. Ikke fordi han var forkert, men fordi han havde brug for, at vi voksne tog det alvorligt. Han havde brug for tryghed, og tid og til at komme sig igen.

Det ender ikke altid sådan, men han fik det faktisk så godt, at han senere selv valgte at komme tilbage til samme klasse. I dag er det nogle af dem hans bedste venner.

Det er så vigtigt, at vi voksne ikke kun ser på barnets reaktion, men også bliver nysgerrige på, hvad barnet står alene med.

Når et barn bliver drillet eller mobbet, har hun brug for voksne, der tager det alvorligt, hjælper hende med at sætte grænser og minder hende om, at hun ikke er forkert, bare fordi andre behandler hende forkert.

9) Dit barn driller eller mobber andre

Lavt selvværd kan også vise sig den anden vej.

Når et barn udelukker, driller eller taler grimt til andre, kan det være en måde at skabe afstand på. En måde at føle sig større på. Eller en måde at undgå selv at ende nederst i hierarkiet.

For et kort øjeblik kan barnet føle sig stærkere og bedre, hvis en anden bliver gjort mindre.

Men det styrker ikke barnets selvværd. Det hjælper heller ikke barnet med at komme af med det som går barnet på.

Tværtimod kan barnet bagefter sidde tilbage med endnu mere skam, skyld eller uro indeni.

Hvis dit barn driller eller mobber andre, har hun brug for tydelige voksne, der både kan stoppe adfærden og stadig være nysgerrige på, hvad der ligger bag.

Det handler altid om at være nysgerrig på, hvad årsagen er og ikke kun reagere på adfærden.

Et barn der slår og mobber, er et barn der har ondt indeni. Derfor vil skældud eller straffe kun gøre det værre.

Du kan hjælpe dit barn ved at stille hende spørgsmål til hvordan barnet har det og hvad der skete siden hun drillede eller slog det andet barn.

Ved at spørge ind til dit barn og til problemet, kan du lærer barnet både ansvar og selvforståelse.

10) Ændrer adfærd.

Nogle gange viser lavt selvværd sig mere stille.

Måske trækker dit barn sig.

Bliver mere tavs.

Mister lysten til ting, hun før var glad for.

Eller begynder at se mere negativt på sig selv og verden omkring sig.

Hvis en veninde ikke kan lege, siger hun måske: “Ingen gider lege med mig.”

Hvis noget går galt i skolen, siger hun: “Jeg er den eneste, der ikke kan finde ud af det.”

Alle børn kan have dårlige dage. Men hvis dit barn over tid får et mere negativt syn på sig selv eller sine muligheder, er det værd at være opmærksom, for at lytte til det, adfærden prøver at fortælle.

Lavt selvværd opstår ofte, fordi barnet igen og igen mister kontakten til oplevelsen af at være god nok, præcis som hun er.

Hvad skyldes lavt selvværd hos børn?

Lavt selvværd opstår sjældent af én enkelt oplevelse.

Det opstår ofte over tid, når barnet igen og igen mister følelsen af at være god nok, præcis som hun er.

Det kan ske på mange måder.

1) Når barnet ofte bliver rettet på

Hvis sætninger så som: “Hold så op med at smaske”, “Det der stopper lige nu unge dame!” og “Sid nu ordentligt” bliver sagt for mange gange til barnet.

Det føles som at have en chef, der er på nakken af dig hele tiden, og aldrig giver dig arbejdsro. Det kan gøre selv den bedste usikker på, om man er egnet til jobbet.

Eller hvis irettesættelser går fra noget som barnet gør, til noget som barnet er blevet.

Fra: “Du roder” til: “Du er et rodehoved“.

Min søn havde det svært i skolen og begyndte at sutte på sin trøje. Jeg havde forsøgt, men uden held, og derfor valgte jeg ikke at kommentere på adfærden.

Jeg kunne mærke at han havde brug for støtte – ikke flere irettesættelser.

Når et barn gentager en adfærd, vi ikke forstår, er det ikke altid adfærden, der er problemet. Nogle gange er adfærden barnets måde at regulere sig selv på.

2) Når kravene bliver større end barnet kan bære

Kravene bliver let større end barnet kan bære på grund af tempo, skole, spisebord, sociale forventninger og for høje krav til udvikling.

Jeg havde en session med en mor, der var nervøs for, at hun ødelagde sit barn, fordi statistikken viste at børn på hendes søns alder burde kunne binde sine sko selv. Jeg bekræftede hende i at lytte til sin intuition.

Mine sønner havde svært ved at sidde ved bordet i længere tid ad gangen, så de fik lov til at gå til og fra. For os forældre var det vigtigere, at vi hyggede os og at de blev mætte og fik den næring, de skulle have.

3) Når relationen er utryg eller uforudsigelig

Det sker når relationen enten er uforudsigelig, kritisk eller afvisende. Hvis et barn oplever, at hendes forældre enten skælder meget ud eller ignorerer hende, når hun bliver ked af det eller får at vide: “Det er der ikke noget at tude over.”, så vil hun med tiden tænke: “Der er noget galt med mine følelser”, “Jeg er ikke god nok”, “Ingen gider høre på mig”. Med tiden vil hun holde om med at vise sine følelser. Hun begynder at blive usikker på sig selv, og kan begynde at kalde sig selv “dum” eller “svag”.

Det er utrygt for et barn, hvis hendes grænser bliver overhørt. Eller hvis den ene forælder er ustabil og udsender utydelige signaler.

Min far var alkoholiker. Det var skræmmende, når min far drak. Jeg vidste aldrig, hvordan situationen var, når jeg kom hjem fra skole. Jeg måtte overtage rollen som “forælder” selvom jeg slet ikke havde nok erfaring til det endnu.

4) Når barnet bliver sammenlignet med andre

“Se hvor fint din bror spiser sine kartofler”. Det var en sætning jeg tit hørte som barn. Jeg var kræsen som barn, og det fik mig til at føle mig så forkert, og at min lillebror var meget bedre end mig.

I bund og grund kan vores børn tænke: “Jeg er ikke god nok, som jeg er“.

Sådan styrker du dit barns selvværd

Hvis du genkender flere af tegnene hos dit barn, betyder det ikke, at du har gjort noget forkert.

Det betyder, at dit barn måske har brug for mere støtte til at mærke, at hun er god nok, præcis som hun er.

Selvværd styrkes især gennem de små øjeblikke i hverdagen, hvor dit barn oplever sig set, forstået og elsket — også når noget er svært.

1) Lyt før du rådgiver

Når dit barn fortæller om noget svært, kan det være fristende hurtigt at komme med løsninger.

Men ofte har barnet først brug for at mærke, at du lytter.

Du kan spørge:

“Hvordan var det for dig?”

“Hvordan føles det, at have oplevet det?”

“Hvad havde du egentlig brug for i stedet for?”

Når barnet får lov til at tale færdig, begynder hun også bedre at kunne mærke sig selv.

2) Lad følelser være tilladte

Et barn får ikke lavt selvværd af at være vred, ked af det, misundelig eller usikker.

Men barnet kan begynde at føle sig forkert, hvis hun igen og igen oplever, hvis dét hun følelse ikke må være der.

Du behøver ikke give dit barn ret i alt.

Men du kan hjælpe hende med at forstå, at alle følelser må være der — også dem, der er svære.

Da min søn fik angst efter en hjernerystelse, påvirkede det både hans selvtillid og selvværd, fordi han måtte droppe ud af skolen. Han blev let trigget, fordi han forsøgte, at gemme følelserne bag en beskyttende mur af vrede, når det hele blev for meget.

3) Vis at fejl er en naturlig del af livet

Børn med lavt selvværd kan let føle, at fejl betyder, at de ikke er gode nok.

Derfor er det vigtigt, at du hjælper dit barn med at se fejl som noget, man kan lære af.

Du kan sige:

“Det blev svært lige nu.”
“Du behøver ikke kunne det hele med det samme.”
“Vi kan tage en pause og prøve igen senere.”

På den måde lærer dit barn, at hendes værdi ikke afhænger af, om hun lykkes første gang.

Da jeg gik i skole, var der mere fokus på de få regnefejl, jeg havde lavet, end alle dem der var rigtige, mens hele klassen hørte det. Jeg kan stadig huske, hvor flovt det var. Jeg blev desværre bange for at lave fejl.

Når vi forældre kommer til at dømme – før vi får spurgt ind til, hvordan dig barn er endt i en given situation. Kommer du til at vise dit barn, at fejltrin betyder mere end hun gør.

4) Skeln mellem adfærd og værdi

Adfærden er vores børns måde at fortælle, når noget gør ondt. Samtidig må dit barn gerne lære, at ikke al adfærd er okay, men det er vigtigt, at hun samtidig mærker, at hun stadig er okay.

Der er stor forskel på: “Det der, du gjorde, var ikke i orden” og: “Du er umulig”

Det første hjælper dit barn med at lære. Det andet kan ramme dit barns selvværd.

5) Arbejd med din egen reaktion

Noget af det, der styrker et barns selvværd mest, er en voksen, der kan bevare kontakten — også når barnet har det svært.

Det betyder ikke, at du skal være perfekt.

Det betyder, at du øver dig i at møde dit barn med nysgerrighed, uden du reagerer.

For når dit barn mærker, at du stadig er der, selv når hun er vred, ked af det eller usikker, begynder hun langsomt at mærke:

“Jeg er stadig værd at elske“.

Jeg blev selv trigget og overvældet, da jeg var ung mor. Først troede jeg, at det var mine børns dårlige opførsel, der var skyld i mine triggere. Senere fandt jeg ud af at det aldrig er vores børns skyld hvis vi bliver trigget.

Hvis du genkender flere af tegnene hos dit barn, betyder det ikke, at du har gjort noget forkert.

Det betyder blot, at dit barn forsøger at fortælle dig noget gennem sin adfærd.

Jo tidligere vi lytter bag adfærden, desto lettere er det at hjælpe vores børn tilbage til følelsen af: “Jeg er god nok, præcis som jeg er.

Da jeg selv blev mor, troede jeg, at min vigtigste opgave var at lære mine børn at klare sig godt i livet.

I dag ved jeg, at noget af det vigtigste, vi kan give vores børn, er oplevelsen af, at de er værdifulde – også på de dage, hvor de tvivler på sig selv.

Det er den oplevelse, der bliver fundamentet for et sundt selvværd.

Vil du have støtte til at skabe mere ro i familien og en stærkere relation til dit barn?

I mit medlemskab Trygge familiebånd får du viden, støtte, og konkrete redskaber til at møde dit barn med mere ro, kontakt og forståelse.

Du kan prøve den første uge gratis.